IKEA kan have planer om en trådløs powerbank

IKEA skulle være i gang med at sælge en trådløs powerbank til en lav pris - den har dog kun 6.500 mAh batteri og 5W-opladning.

IKEA kan have planer om en trådløs powerbank

IKEA er ikke nybegyndere, når det kommer til trådløs opladning. Møbelgiganten har allerede flere trådløse opladningsløsninger i sit sortiment, men udfordringen er, at de alle behøver strøm. Men det lader til, at IKEA faktisk er på vej med en egen trådløs powerbank.

Trådløs powerbank

Det er den tyske nyhedskilde mobiFlip, der fortæller, at IKEA er begyndt at sælge disse powerbanks i varehuset i Køln. En læser har sendt mobiFlip et billede, og på det billede ser man toppen på en enhed med det ”+” symbol, som vi også kender fra andre trådløse IKEA-opladere.

Det siges, at powerbanken har et batteri på 6.500 mAh, så den skal kunne klare en fuld opladning af en mobiltelefon. Der er dog også et par ting, der er værd at skrive sig bag øret.

Powerbanken har ikke noget medfølgende kabel, så man skal selv have en USB-C kabel, hvis man vil lade den. Nu er USB-C mere eller mindre blevet standard, så det er nok ikke noget problem for de fleste.

Se også: Telefoner med lang batteritid

Lader med 5W

Powerbanken lader med 5W, så det tager sin tid at lade en mobil op. Det er med andre ord ikke en powerbank, man skal bruge, hvis man hurtigt vil have mere saft i mobilen.

Fordelen er derimod, at batterierne i opladeren kan skiftes, så taber den kraft, kan batterierne udskiftes. Efter sigende ligger powerbanken på 20 euro, men det er endnu uvist, om den også kommer på markedet i andre lande.

Se også: Nyheder om trådløs opladning