Tip: Messenger har mørkt tema indbygget – sådan slår du det til
Et mørkt tema, også kaldet bl.a. aftentilstand, er et varmt emne for tiden. Derfor ser vi hele tiden flere tjenester og producenter, der får indbygget en sådan mulighed. Apple fik det til stor begejstring indbygget i macOS Mojave og ses flere andre steder, som i fx Samsungs One UI brugerflade og i Googles Youtube app.
Facebook har også tidligere sagt det ville komme til deres populære IM-platform, Messenger, men det har ladet vente på sig. Nu er det her endelig. Men for at slå det til skal man kende til en smart lille genvej. For at kunne aktivere det, skal man sende en emoji.
Læs også: Nu kan du fortryde Facebook Messenger beskeder
Det eneste du skal gøre er at sende en måne-emoji til en Messenger kontakt. Herefter dukker en menu op, som fortæller at man kan slå det til i indstillinger. Går du ind i indstillinger inden dette er gjort, så figurerer “natindstilling” ikke i indstillinger, men efter den er sendt, så kan man aktivere det i appens indstillinger. Det er tilgængeligt på både iOS og Android.
Vi har slået det til og det fungerer problemfrit. Så er de mørke brugerflader noget for dig, så få sendt den måne af sted.