Motorola Edge 50 Fusion: Imponerende mid-ranger til skarp pris

Til en pris mellem 2.000-3.000 kroner er det svært at finde en bedste smartphone end Motorola Edge 50 Fusion.

Motorola Edge 50 Fusion er en smartphone, der kombinerer elegant design, stærk ydeevne og lang batterilevetid – alt sammen til en pris, der gør den til et oplagt valg for mange.

Selvom den vejledende pris er 3.499 kroner, kan den findes til godt 2.000 kroner, hvilket gør den til et af de bedste køb i sin klasse.

Telefonens 6,7-tommer pOLED-skærm med en 144Hz opdateringsfrekvens sikrer en flydende og skarp visuel oplevelse, uanset om du gamer, streamer eller blot scroller gennem sociale medier. Den fås i forskellige materialer og farver, herunder vegansk læder og plast, og har en IP68-certificering, der gør den vand- og støvafvisende.

Se også: Læs alt om Motorola Edge 50 Fusion

Kamera med AI

Kameraopsætningen består af en 50MP hovedsensor, en 13MP ultravidvinkel og et 32MP selfie-kamera. Under gode lysforhold leverer kameraet detaljerige billeder, og med Google Fotos’ AI-værktøjer som Magic Eraser kan du nemt redigere dine billeder.

Snapdragon 7s Gen 2-processoren og 12GB RAM sikrer solid ydeevne i hverdagen, mens Moto Secure tilbyder ekstra sikkerhed. Batteriet på 5000 mAh giver op til to dages brug, og den medfølgende 68W oplader sikrer hurtig opladning.

Med sin kombination af ydeevne, design og pris er Motorola Edge 50 Fusion en af de mest attraktive mid-range smartphones på markedet.

Se også: Videoer om telefoner