Se ny og god video af Nexus One

Nu er der endelig kommet en pæn og skarp videofremvisning af Google Nexus One.

Mobilabonnement og telefoni

Google Nexus One er kommet i hænderne på teknologi-siten Engadget Mobile, som har lavet en første-indtryks-video af den meget omtalte telefon.

Ud fra videoen kan vi se, at Nexus One kører en standardudgave af styresystemet Google Android, som ikke i sig selv, byder på de store nyheder.

Naturligvis er der ændringer i den underliggende struktur på styresystemet, men den største synlige forandring er nok, at baggrunde (wallpapers) kan være lavet som animationer.

Google Nexus One opleves hurtig i menuer og software, men det er stadig uklart hvad Google præcist har tænkt sig med telefonen.

Måske bliver vi klogere tirsdag den 5/1 2010 hvor Google holder pressemøde.

Indtil videre, kan du selv opleve videoen hos Engadget.