Billeder af Philips-touchmobil er lækket

Detaljer og den kommende Xenium K700-mobil fra Philips har fundet vej til nettet. Se billederne her.

Mobilabonnement og telefoni

Philips Xenium K700 er endnu ikke blevet officielt præsenteret, men det russiske mobilsite Mobiset.ru har angiveligt fået fat i både billeder og et uddrag af specifikationerne.

Der er tale om en touchmobil med en 2,8″ skærm (400 x 240 pixel) og et 3,2 megapixels-kamera med autofokus.

Telefonen er udstyret med Bluetooth, FM-radio og en musik- og videoafspiller, der blandt andet kan håndtere avi-, mp3, divx- og wma-filer. Til gengæld er der ingen understøttelse for 3G.

Den interne hukommelse er 48MB, men den kan udvides med op til 8GB via MicroSD.

Philips Xenium K700 måler 101 x 52 x 13 mm og vejer 97 gram. Desværre melder historien ikke noget om hverken pris eller frigivelsesdato.