Corning lancerer Gorilla Glass 6
Glas går let i stykker. Heldigvis findes der virksomheder, som producerer ultra holdbar glas til mobile enheder. Corning er et af dem og nu er de ude med næste generation. Gorilla Glass 6 er ikke bare en opdatering af femte generation, men er i stedet et helt nyt glas der kemisk bliver styrket, så det bliver betydeligt mere holdbar end forrige generation.
Ifølge Corning så taber vi i gennemsnit vores mobiler syv gange om året, hvoraf 50 procent af tabene sker fra ca. én meters højde. Corning har forbedret Gorilla Glass på en række vigtige punkter: tab fra højere højder samt gentagne tab. Dvs. nu er risikoen for at skærmen går i stykker efter flere tab mindre.
Læs også: OnePlus har ansøgt om varemærket Warp Charge i EU
Her kan du se en kort video af hvordan Corning tester holdbarheden på deres glas:
Cornings Gorilla Glass er ekstremt populært hos mobilproducenterne. Hele 45 forskellige producenter arbejder de sammen med, og sammenlagt så er der designet glas til hele seks milliarder enheder.
Læs også: Gorilla Glass 5 tager skærmbeskyttelsen til helt nye højder