Iphone 3.0 OS: Copy/paste og MMS en realitet
Som ventet gav Apple i aftes et preview på, hvad 3.0-opgraderingen til iPhone vil tilbyde. Apple har givet efter efterspørgslen, og med iPhone OS 3.0 vil brugere nu kunne bruge copy/paste, og iPhone 3G-brugere vil samtidig få mulighed for MMS.
Samtidig vil kontrolmulighederne via at ryste telefonen blive udvidet. Ved at ryste – eller shake, telefonen kan man blandt andet slette den seneste copy/paste og blande musikbiblioteket ved afspilning.
Apple fortæller i en pressemeddelse, at 3.0-softwaren tilføljer over 100 nye features, så iPhonen ser ud til at få lidt af en overhaling.
Iphone OS 3.0 er i første omgang blevet tilgængelig for udviklere i en beta-version, men normale brugere vil kunne installere den nye version en gang til sommer.
Vil du læse Apples fulde pressemeddelse med tekniske detaljer på engelsk, kan du gøre det her…