Nokia N96 – de første indtryk og billeder
Første tanke : “Wov den er cool”. I forhold til N95 8GB virker N96 mere stilrigtig – intet “stritter ud”. Anden tanke: “Arrhhh måske knap så cool”.
Den dobbelte slider virker rigtig god begge veje. Et lille “smeld” bekræfter, at nu er den åben.
De fleste af knapperne ligger plant med designet – positivt ud fra et designmæssigt perspektiv, men i det første stykke tid opleves det ikke, som en brugermæssig fordel. Måske vænner man sig til det?
Menusystemet er Symbian Series60 tredje udgave, som på de fleste punkter ligner andre mobiler fra N og E-serien. Hastigheden ved skift, åben/luk af programmer er rimelig, men ikke voldsomt hurtig. Det er allerede lykkedes, at få gjort telefonen virkelig sløv. Heldigvis var det forbigående.
Kameraet på 5 megapixels har autofokus og fotolys, men knappen er virkelig tung, at få presset i bund. Betjeningen opleves derfor som under middel.
Samtalekvaliteten er god, og parring af Bluetooth headset forløb uden problemer. SMS kræver lidt øvelse, da også taltasterne er helt plant med underlaget.
Samlet er vi ikke voldsomt imponeret over Nokia N96’s formåen, men det kan nå, at ændre sig endnu.
Mobilsiden.dk bringer snart, en stor anmeldelse af Nokias seneste topprodukt.