Mio A501 (produkttest)

PDA, GPS og telefon. Mio A501 har det hele i en fornuftig størrelse, men desværre mangler der trådløst netværk, og måske et bedre kamera.

Mio A501 (produkttest)

A501 er fra producenten Mio. De er hovedsagligt kendt for deres GPS enheder, men har tidligere lavet produkter, som blander navigering med telefoni.

A501 er nyeste produkt i PDA/telefon/GPS porteføljen.

Mio a501 artikelfoto

Lille og elegant

Da jeg modtog enheden, blev jeg glædelig overrasket over størrelsen. Egentlig havde jeg forventet, at den var større og mere klodset, men nej. Den måler 95x69x20mm og vejer 140 gram, hvilket jeg synes er ganske fornuftigt.

Når enheden holdes i hånden, føles det på ingen måde, som om den tilter. Navigeringsknappen er placeret på venstre side af enheden, netop hvor ens tommelfinger sidder (når man holder den i venstre hånd). Det skaber en god balance, når man skal benytte den medfølgende styluspen, på den 2,7 tommer store skærm (320×240 pixels).

Fronten af telefonen er reserveret til en skærm og et par enkelte knapper. Blandt disse knapper findes selvfølgelig en besvar og afslut knap, samt en genvej til navigeringsprogrammet.

Mio a501 artikelfoto

Navigering

Første gang enheden skulle finde GPS signal, tog det cirka syv minutter, efterfølgende vidste den selvfølgelig nogenlunde, hvor jeg var, og den kom ud af starthullerne på cirka 30 sekunder.

Navigeringssoftwaren er, som man kender det fra Mios andre produkter. Personligt syntes jeg det er en smule forvirrende ind imellem, men det er ganske enkelt et spørgsmål om tilvænning. For en nybegynder mener jeg, at blandt andet TomToms navigeringssoftware er mere intuitivt – men igen, det handler om vane og intet andet. Har du aldrig brug en Tomtom kan du fint blive glad for Mios.

Der medfølger selvfølgelig oplader og en holder til bilen – holderen er  som man kender det fra mange andre Mio produkter. Jeg syntes dog den er lige stor nok.

Ved købet medfølger et hukommelseskort med hele Europa præinstalleret, så der er umiddelbart ikke nogle ekstra udgifter, der skal påregnes – medmindre man også ønsker mulighed for TMC.

Generelt

Mio A501 indeholder Windows Mobile 5.0, og bliver styret af en 200 MHz processor. Hukommelsen består af 64MB RAM og 256MB ROM.

Det medfølgende stereoheadset munder ud i et 2.5mm jackstik, som går direkte ind i enheden, lyden er så hjeg menerøj og klar, at man snildt kan høre instruktionerne fra GPS-damen.

Til sidst vil jeg knytte et par ord til batteritiden. Jeg oplever standbytiden, som ganske fortræffelig. Efter et par dage med brug af GPS, nogle soduku spil og nogle samtaler/sms’er, så var der stadigvæk cirka 20 procent tilbage på batteriet. Cirka tre dage ved normalt brug, vil jeg mene man får ud af enheden.

Jeg mener dog det er utrolig ærgeligt, at Mio ikke har valgt at udstyre A501 med  trådløst netværk, den hurtigste dataforbindelse vi finder i enheden, er EDGE.

Konklusion

Mio A501 tiltaler mig på mange områder. Jeg er blandt andet glad for batteritiden, GPS-delen og navigeringsknappen på siden af telefonen. På den anden side har den også nogle mangler.

Kameraet er på 2 megapixels med autofokus, det er udemærket, men så bestemt heller ikke mere, endvidere er der som nævnt ikke WiFi indbygget, det er meget ærgeligt.

På en skala fra 1 til 6 stjerner, vil jeg give den 4½. Den sidste halve op til fem stjerner, ville bestemt have været der, hvis den havde WiFi, men ud over det, er det et lækkert produkt til folk, som ønsker at have det hele samlet i en enhed.