HTC Touch (produkttest)
Touch er det lækreste produkt til dato fra HTC. Bagsiden og sider har blød overflade der sikrer et godt greb.
Forsiden er næsten én stor skærm (240 x 320 pixels, 65.326 farver). Ingen skarpe kanter, men en skærm der går ud i ét med resten af designet.
Styresystemet er Windows Mobile 6.0, med et par tilføjelser fra HTC’s udviklingsafdeling. Resultatet er ”TouchFlo”; En ekstra betjeningsmenu er ”lagt oven på” Windows Mobile. Bevægelser med fingeren på skærmen bringer menuen frem. Det betyder, udvalgte kontakter kan ringes op med få fingertryk (uden brug af pind), udvalgte funktioner (mail, sms, internet, opgaver, kalender, musik, billeder osv.) kan startes via store ikoner.
Betjeningen lettes med ”Touch”
”TouchFlo” er genialt tænkt. Betjeningen lettes betragteligt i forhold til tilsvarende pda-mobiler, netop fordi pinden ikke skal bruges så meget. Desværre ændrer det ikke på, at der er tale om en menu-tilføjelse til Windows Mobile. Der mangler en dybere integration med det underliggende styresystem. Problemet er, når et menupunkt vælges, f.eks. kalender, afsluttes den smarte betjening og igen skal pind anvendes. Opkald til favoritkontakter er eneste sted hvor ”TouchFlo”-betjeningen er gennemført – her er kun fingerbetjening nødvendig.
Vi vil opfordre HTC til i kommende versioner, at lave mulighed for at lære kommandoer. Det kunne være start af selvvalgte programmer eller genveje, ved hjælp af en bestemt fingerkommando. Desuden mener vi også det burde være muligt at afslutte programmer, blot til at ”trække” programmet væk fra skærmen.
Stabilitet?
Ja! Bestemt. HTC Touch, er på ingen måde ustabil. På intet tidspunkt har vi genstartet pga. fejl, eller ”træthed” i softwaren. Ikke engang ”TouchFlo”-systemet trækker Touch i knæ.
Desværre oplevede vi (de næsten sædvanlige) Bluetooth-problemer. Headsettet kører rigtig fint og med god lydkvalitet. Pludselig kan indgående opkald ikke besvares på headsettet. Dog kan man tage telefonen på den ‘gammeldags’ måde, og efterfølgende sende opkaldet til headsettet.
Det er irriterede vi gang på gang skal påpege denne fejl – allerede tilbage til Qtek 2020 for flere år siden, opdagede vi de første headset-problemer. Helt ærlig. Nu må det snart kunne lade sig gøre, at lave et produktet hvor Bluetooth headset virker perfekt?
19. juni 2007: Kommentar fra HTC Danmark: "Vi skal påpege at den Touch Mobilsiden.dk har fået ikke er den version der sendes på markedet i Danmark. Fejl omkring Bluetooth vil være rettet i den endelige udgave"
Indhold i top
HTC Touch har alle nødvendige programmer. Office Mobile med Excel, Word og Powerpoint, Adobe Reader, Internet Explorer, Live Messenger osv. På hjemmeskærmen ”today-screen” ses seneste kalender-aftaler og et kæmpe ur. Vejret kan følges via et vejrprogram, der både viser aktuelt vejr og prognose fire dage frem.
Musikafspilleren Windows Media Player giver adgang til at benytte Touch som mp3-afspiller. Men HTC har også tilføjet deres egen afspiller ”Audio Manager”, hvilket er et stort plus. Den er meget intuitiv at betjene, og det kan ske med brug af fingeren. En rigtig cool detalje er, at du selv kan klippe din egen ringetone, direkte i Audio Manager. Via markering af ind- og udpunkter trimmes sangen til din helt personlige ringetone.
Lydkvaliteten i enheden er generelt okay og godkendt, men det medfølgende headset er en kedelig oplevelse. Heldigvis har HTC Touch Bluetooth 2.0. Et trådløst stereoheadset kan altså anvendes.
Kameraet er på 2 megapixels. Det giver ikke nogen unik fotooplevelse, men alligevel er resultatet relativt okay – især hvis billederne tages udenfor eller i godt lys.
Strømforbrug og standby
Energiforbruget er optimeret. Selv ved intens brug af de forskellige funktioner, holder den snildt strøm hele arbejdsdagen. Regn ikke med batteriet holder hele ugen – i lighed med andre nyere produkter, er opladning hver nat en fordel, om end vi faktisk har formået at få Touch til at holde to arbejdsdage.
Konklusion
Vi er virkelig tæt på at give 6 ud af 6 point. Men de nævnte headset-problemer trækker ned. Det samme gør at Touch ikke har 3G eller et fremragende kamera. Derfor ender vi på 5 ud af 6 point.
Alligevel mener vi, at Touch, er det bedste produkt til dato fra HTC.
Læs også…
– HTC Touch – den totale iPhone-killer?
– Touch: HTC goes fasion. De første indtryk
Mere nyt om temaet
Næste fortælling om sagen finder du her. Steen Jørgensen har holdt fast i temaet. 21/2/2022 fulgte redaktionen op med en vinkel på Apple kan komme med abonnementstjeneste til sit AR/VR-headset – Nyheden kan læses her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..