Billeder af OnePlus 6 lækket

Nye billeder viser for- og bagsiden af den kommende OnePlus 6. Samtidig afsløres "Super Slo Mo" videooptagelse.

Billeder af OnePlus 6 lækket

OnePlus har gjort reklame for deres nye smartphone i et par uger nu, og der bliver officielt løftet sløret for OnePlus 6 onsdag d. 16 Maj. I mellemtiden har GSM Arena fået fat i et lækket billede af den ventede telefon. 

Der er intet nyt over billedet, men det er interessant at se begge sider af telefonen, i stedet for de brudstykker som OnePlus selv har offentliggjort.

Oneplus 6 super slo mo
Billedet kommer fra OnePlus’ indiske side, så den skulle være god nok. OnePlus 6 kommer til at kunne optage “Super Slo Mo”. Foto: gsmarena.com

Lidt mere interessant er ovenstående billede. Det er eftersigende taget fra OnePlus’ officielle side i Indien og viser, at OnePlus 6 vil være i stand til at optage super slowmotion videoer eller “Super Slo Mo” som de kalder det. Der er ikke nævnt noget om antal billeder i sekundet, men mon ikke OnePlus vil følge Samsungs standard på 960.

Læs også: OnePlus 6 bliver vandtæt

Samsungs Galaxy S9 og S9+ topper deres super slowmotion med en opløsning på 720p, mens Sonys Xperia XZ2 og XZ2 Premium skyder hele 1080p. Om OnePlus 6 kommer til at skyde super slowmotion videoer i fuld HD, kan vi kun gisne om.

OnePlus 6 forventes at komme på markedet med en 6,28″ 2.280×1.080 touchskærm med det berygtede hak, Snapdragon 845 chipset, op til 8GB RAM og 256GB lagerplads, dualkamera bagpå og 3.450 mAh batteri. Den forventes at blive lanceret med Android Oreo fra fabrikken.

Seneste tilføjelse i sagen

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med sagen. 25/4/2018 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel omkring emnet OnePlus 6 præsenteres den 16. maj – og du er inviteret – Historien kan læses her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..