OnePlus-telefoner er de mest anbefalede i Danmark
Ejere af smartphones fra OnePlus ser ud til at være godt tilfredse med deres telefoner. Faktisk så meget, at de anbefaler andre at købe en OnePlus-telefon i langt højere grad, end ejere af nogen andre smartphones anbefaler andre at købe samme mærke som dem.
En ny undersøgelse fra YouGov foretaget på vegne af OnePlus viser nemlig, at 72 % af alle nuværende eller tidligere OnePlus-brugere nemlig har anbefalet andre at købe en OnePlus-telefon i løbet af det seneste år.
Det er væsentligt flere brugeranbefalinger end hos nogle af konkurrenterne. Ifølge YouGovs undersøgelse er det nemlig kun 41 % af Samsung-brugerne, der har anbefalet andre at købe en Samsung-telefon. Blandt iPhone-ejere ligger tallet på 38 %.
“Vi er virkelig glade for at se, hvor aktive vores brugere er, når det kommer til at anbefale OnePlus til andre. Det faktum, at vi er det mest anbefalede smartphone-brand, understreger blot, at vores fokus på at lytte til brugerne og inddrage dem i udviklingen af vores produkter i den grad giver pote. Det er en unik måde at gøre tingene på, og at det lader os udvikle bedre teknologi til brugerne er en fantastisk bonus,” siger Marie Feldborg, marketingdirektør hos OnePlus i Danmark.
Et lignede billede tegnede sig, da Forbrugerrådet Tænks Mærkebank sidste år undersøgte, i hvor høj grad mere end 2.000 forbrugere ville anbefale de forskellige smartphonemærker.
Undersøgelsen fra YouGov viser, at det især er telefonens ydeevne og hurtige brugeroplevelse, der får ejerne til at anbefaler telefoner fra OnePlus. Også skærmkvaliteten på OnePlus’ produkter imponerer brugerne.
Noget tyder dog på, at det ikke er alle, der har lyttet til OnePlus-brugernes anbefalinger om at skifte til en OnePlus-telefon. På trods af at ’kun’ 38 % af iPhone-ejerne i YouGovs undersøgelse anbefaler andre at købe en iPhone er Apple nemlig den klart største producent i Danmark. Ifølge analyseinstituttet Statcounter har Apple nemlig en markedsandel i Danmark på 54 %, mens Samsung ligger på 20 %. OnePlus, derimod, må nøjes med en andel i Danmark på 5 %.
Læs også: OnePlus gør klar til at lancere billigere telefon-serie
Efterfølgende om emnet
Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 23/6/2020 havde vi dette at sige med en artikel omkring temaet OnePlus gør klar til at lancere billigere telefon-serie – Klik her for fortsættelsen.. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.