Sådan oplader Google Pixel 5 trådløst trods en bagside af metal

Trådløs opladning og en metalbagside går normalt ikke hånd i hånd. Men det har Google fundet en smart løsning på i den nye Pixel 5.

Sådan oplader Google Pixel 5 trådløst trods en bagside af metal

Trådløs opladning er blevet en feature i efterhånden de fleste topmodeller. Det betyder også, at bagsider af plastik eller glas er blevet altdominerende. Væk er unibodydesigns af aluminium eller andre metaller.

Induktionen fra den trådløse oplader kan normalt ikke trænge igennem metal. Det fandt Qualcomm dog angiveligt en løsning på tilbage i 2015. Med teknologien WiPower havde de udviklet en standard inden for trådløs opladning, som anvendte højere frekvenser, der godt kunne trænge gennem metalbagsider.

Siden da har vi ikke hørt meget til WiPower-teknologien, og vi har heller ikke umiddelbart set smartphones med metalbagsider og trådløs opladning.

Læs også: Google Pixel 5 og Pixel 4A: to budgetvenlige 5G-telefoner

Hul i metalbagsiden til trådløs opladning

Det er indtil nu, hvor Google har lanceret Pixel 5. Og det er måske også lidt af en tilsnigelse, for den trådløse oplader virker faktisk heller ikke gennem metal i Pixel 5.

Googles løsning, skriver Android Authority, er derimod at skære et hul i metalbagsiden, hvor den elektriske spole sidder.

Spolen sidder plant med resten af metalbagsiden, og for at telefonen også skal være nydelig at se på, har Google beklædt metallet og den trådløse oplader med et ultra-tyndt lag af resin – eller plastik. Det er det materiale, man kan se på ydersiden, men lige under gemmer der altså en solid og robust metalkonstruktion på det meste af bagsiden og rammen.

Om bagsiden så også føles som metal, er ikke helt klart på nuværende tidspunkt. Der er hidtil kun foretaget et enkelt første kig på Pixel 5, som blev lækket før selve præsentationen i går aftes. Her var indtrykket af bagsiden ikke særlig godt. Senere indtryk af Googles flagskib vil gøre os lidt klogere på, hvordan byggekvaliteten egentlig føles.

I hvert fald har Google demonstreret, at det godt kan lade sig gøre at lave smartphones med både en metalbagside og trådløs opladning. Måske vil det inspirere andre mobilproducenter til at lancere smartphones i nye materialer, så udvalget består af mere end bare telefoner med glas og plastik.

Læs også: Google Chromecast med Google TV er nu officiel

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Opfølgning på sagen

Der var endnu mere liv omkring temaet. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe historien. Allerede d. 29/9/2020 gik redaktionen videre med sagen; 5G skal redde det faldende salg af mobiltelefoner – Følg det videre forløb her. Se de seneste nyhede om temaet her.