Google Pixel 5 og Pixel 4A: to budgetvenlige 5G-telefoner

Google har netop lanceret to spritnye telefoner, som skiller sig en anelse ud fra de typiske telefon-lanceringer. Her er Google Pixel 5 og Pixel 4A 5G.

Google Pixel 5 og Pixel 4A: to budgetvenlige 5G-telefoner

Google har netop færdiggjort deres event “Launch Night In”, hvor de har præsenteret en række nye produkter, blandt andet en Nest Audio smart-højtaler samt to nye Pixel-telefoner med 5G; Google Pixel 5 og Pixel 4A 5G. Og det er netop de to telefoner vi her skal kigge lidt nærmere på.

Google Pixel 5 og Pixel 4A 5G skiller sig ud fra de typiske smartphone lanceringer. Google har nemlig ikke fokuseret på at lave “det ultimate flagskib”, som ingen alligevel har råd til, men har i stedet lavet to budgetvenlige telefoner. Lad os starte med “topmodellen” Pixel 5.

Se også: De bedste mobiltelefoner til prisen

Google Pixel 5

Google Pixel 5 byder hverken på avancerede sensorer, Snapdragon 865+, 16 GB RAM og en enorm pris. I stedet finder man her en 6 tommer skærm i fuld HD og 90 Hz-opdateringshastighed. Her er ingen notch, i stedet er frontkameraet gemt i et hole punch.

Pixel 5 kommer med den populære Snapdragon 765G, hvor den med det integrerede X52-modem byder på både sub-6 GHz og mmWave 5G. Der sidder 8 GB RAM, 128 GB lager og en 4080 mAh batteri i den, som kan oplades med 18W-hurtigopladning samt via trådløs opladning. Med en ny batterisparetilstand kan mobilen holde strøm meget længere. Det hele er beskyttet med en IP68-certificering og Gorilla Glass 6.

Kameraet brugte Google mest tid på at fremhæve – det er nok også det Pixel-telefonerne er bedst kendt for. Pixel 5 kommer med et dobbelt bagkamera: et 12,2 megapixel hovedkamera, med både optisk- og elektroniskstabilisering, og et 16 megapixel ultra vidvinkelkamera med et synfelt på 117 grader. Frontkameraet er på 8 megapixel og udstyret med Googles Night Sight.

I kameraet er der tilføjet nye funktioner, heriblandt en ny portrætfunktion med kunstig intelligens og ny effektiv stabilisering til videooptagelse.

Læs også: Sådan ser Google TV ud på den nye Chromecast

Google Pixel 5: Pris og tilgængelighed

Google Pixel 5 kommer ikke officielt til Danmark, men vil uden tvivl lande på hylderne hos enkelte forhandlere. Den amerikanske pris er oplyst til 699 dollars.

Google Pixel 4A

Samtidig lancerede Google også en ny udgave af deres Pixel 4-telefon, som kommer med 5G og enkelte andre forbedringer. Skærmen er vokset til 6,2 tommer og der får med Snapdragon 765G en betydeligt bedre ydelse. Og så har den også en jackstik (ja, vi er nogle der stadig bruger det).

I modsætning til den dyrere Pixel 5, så er her ikke IP-certificering og trådløs opladning. Den kommer med 6 GB RAM og 128 GB lagerplads samt et 3885 mAh batteri. På bagsiden sidder et 12 megapixel hovedkamera og et 16 megapixel ultra vidvinkel kamera.

Læs også: De bedste mellemklasse-mobiler – vinteren 2020

Google Pixel 4A 5G: Pris og tilgængelighed

Heller ikke Pixel 4A 5G kommer officielt til Danmark, men vil alligevel kunne findes i enkelte butikker. Den har fået en amerikansk pris på 499 dollars.

Google Pixel 4A 5G
Google Pixel 4A 5G