Med milliardinvestering kaster Xiaomi sig over elbiler
Der er fremtid, og penge, i elbiler, ser det ud til. Først hørte vi om Apple, som skulle arbejde på at udvikle en elbil, så gik det videre til Huawei og nu er turen altså kommet til Xiaomi. Sammen med præsentationen af nye flagskibstelefoner og smarte køkkenmaskiner, så har det kinesiske virksomhed også afsløret, at de vil ind på bilmarkedet. Med et nystiftet datterselskab og stor investering, vil Xiaomi have en bid af den populære lagkage af elbiler.
Læs også: Xiaomi annoncerer topmodellerne Mi 11 Ultra, Mi 11i og Mi 11 Lite
Milliardinvestering i elbiler
Det er tydeligt, at Xiaomi satser stort på markedet for elbiler. Først og fremmest med en stor investering. På gårsdagens event afslørede elektronikgiganten Xiaomi, at de med en investering på 10 milliarder dollars, vil kaste sig over bilmarkedet. Her vil de kaste sig ud i, at udvikle intelligente og selvkørende elbiler. Det vil ske under et nystiftet datterselskab, som skal ledes af Xiaomi medstifter Lei Jun. Og der vil ikke blive sparet:
”Vi har en dyb lomme til dette projekt,” sagde Lei ved et arrangement i Beijing.
Der er vist ingen tvivl om, at Xiaomi går all-in på elbiler.
Læs også: Huawei lancerer HiCar – En slags Android Auto?
Vil lave elbiler uden hjælp
Modsat smartphonekonkurrenterne Apple og Huawei, så griber Xiaomi dog tingene lidt anderledes an. I stedet for at alliere sig med en veletableret bilproducent med masser af erfaring inden indenfor bil-samleri, så vil de stå for det hele selv.
”Jeg er fuldt ud klar over risiciene i bilindustrien. Jeg er også opmærksom på, at projektet vil tage mindst tre til fem år med ti milliarder investeringer. ”
Også Samsung og LG er heller ikke helt ukendte i markedet for batteridrevne biler. Begge producenter laver nemlig allerede batteriet til elbiler. Alt tyder på, at alle de store etablerede bilproducenter skal forberede sig på ekstra konkurrence i fremtiden. Og de skal nok passe på med at undervurdere smartphoneproducenterne, som kommer med store visioner.
Læs også: Hvordan bliver Apple Car? Her er vores bud på Apples elbil
Seneste nyt om elbiler & selvku00f8rende biler
Fortællingen fortsætter
Siden redaktionen kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. Lasse Olsen kunne ikke slippe temaet. 29/3/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med artiklen om Xiaomi annoncerer topmodellerne Mi 11 Ultra, Mi 11i og Mi 11 Lite – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om emnet her.