Endnu flere eksklusive spil på vej til PlayStation 5
Med en PlayStation 5 på gaden, så går Sony nu all-in på eksklusive spiltitler. Over det næste år har Sony planlagt at bruge millioner af dollars på nye eksklusive spil til PlayStation 4 og 5.
Eksklusive spil er en vigtig del af Sonys forretningsmodel, når det kommer til PlayStation. Der er med tiden blevet lanceret mange, og ofte voldsomt gode, eksklusive spil til PlayStation. Hvem kender ikke The Last of US, God of War, Horizon Zero Dawn, Ratchet og Clank, Bloodborne, Uncharted, Ghost of Tsushima og mange mange flere. Senest er det spillet Returnal, der blev udgivet her i weekenden. Det er et PlayStation 5 eksklusivt spil, der virkelig viser kræfterne i den nye konsol frem. Et nyt God of War er under udvikling og det samme er Horizon Forbidden West, som er efterfølger til Horizon Zero Dawn.
Læs også: Forårsudsalg på PlayStation spil
Eksklusive spiltitler er voldsomt dyre
Men billige er de eksklusive spil ikke. Faktisk er det så dyrt at drive studierne, at selv Google besluttede at lukke deres ned, som skulle producere eksklusive titler til deres spilstreamingtjeneste, Stadia. Det er bestemt ikke Sonys plan at gøre som Google.
I stedet opruster Sony og investerer flere penge i eksklusive spil end nogensinde før. Ifølge Hiroki Totoki, CFO hos Sony, skal der investeres ikke mindre end 183 millioner dollars i eksklusive spil, hvilket er omtrent 1 mia. danske kroner.
Og mon ikke de fleste af disse, ligesom Returnal, vil blive udviklet til den nye PS5-konsol, hvor de vil udnytte dens kræfter og nye DualSense-controller.
Læs også: Sony har brugt 329 millioner dollars på eksklusive PS5-spil
PS5-konsollerne er stadig svære at få fingrene i
De nye PlayStation 5-konsoller er stadig tæt på umuligt at få fingrene i, selvom det er over et halv år siden, at den blev lanceret. På verdensplan er der solgt 7,8 millioner PS5-konsoller siden lanceringen i november. Et tal som ville have været langt større, hvis Sony havde kunnet producere nok til det hungrende marked.
Se også: Hurtigt bredbånd til gaming
Opfølgning:
Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 20/4/2021 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med et indlæg om Sony giver 10 gratis spil til PlayStation i foråret – Tjek artiklen her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..