Telia klar med to nye mobilabonnementer med Netflix

Telia går all-in på mobilabonnementer kombineret med Netflix og er nu klar med to nye mobilabonnementer, hvor Netflix er inkluderet. Se priserne her.

Telia klar med to nye mobilabonnementer med Netflix

Telia har længe tilbudt kunder forskellige underholdnings- og indholdstjenester, som man kan købe med rabat sammen med sit mobilabonnement.

Nu er teleselskabet klar med en ny og større satsning: To helt nye mobilabonnementer med Netflix Standard inkluderet. Det drejer sig om abonnementerne ONE NETFLIX og SMART NETFLIX.

– Størstedelen af danskerne vil gerne samle familiens løsninger indenfor mobiltelefoni, internet og streaming hos én udbyder. Samtidig stiller familierne høje krav til kvaliteten af deres underholdningsløsninger. Derfor har vi i Telia en ambition om at tilbyde de mest populære underholdningsløsninger i vores kundetilbud. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu introducerer Netflix, danskernes foretrukne streamingtjeneste, til en skarp pris i vores to nye mobilabonnementer, siger Lone Kyhl Hendriksen, direktør for Telias privatforretning.

Telias to nye abonnementer med Netflix ser ud som følger:

Telia ONE NETFLIX til 1 person

Fri tale, fri SMS/MMS og fri data (heraf 22 GB i USA, Thailand, Tyrkiet og EU)
Inkl. 5G og Netflix Standard
Netværk: Telia
Pris: 299 kroner per måned. Abonnementet kan købes til op til fem øvrige personer for 129 kroner per måned per person, hvor gennemsnitsprisen falder til 158 kroner per måned). Op til to ekstra personer er med ONE NETFLIX er gratis de første to måneder.

SMART NETFLIX
Fri tale, fri SMS/MMS og 40 GB data (heraf 16 GB i EU)
Inkl. 5G og Netflix Standard
Netværk: Telia
99 kroner i oprettelse og ingen binding
Pris: 219 kroner per måned

Se også: Bredbånd med Netflix-abonnement – kan det betale sig?

Få billig adgang til Netflix med ONE NETFLIX

Et af de nye mobilabonnementer er en ny variant af Telias ONE-abonnement med fri tale og fri data. Der er selvfølgelig inkluderet Netflix, men ellers er princippet det samme. Jo flere personer ONE NETFLIX-abonnementet købes til, jo lavere bliver den gennemsnitlige månedspris.

Prisen for et enkelt ONE NETFLIX-abonnement er 299 kroner. Hvert ekstra ONE NETFLIX-abonnement koster 129 kroner på måned, hvilket kan bringe den gennemsnitlige månedspris ned på 158 kroner, hvis abonnementet købes til i alt 6 personer. Det er dog værd at bemærke, at alle personer skal deles om den samme mængde data, som er begrænset til 1.000 GB per måned.

Derudover oprettes der også ‘kun’ én Netflix Standard-profil til den person, der køber alle ONE NETFLIX-abonnementerne. Resten af abonnenterne skal deles om samme abonnement. Køber man ONE NETFLIX-abonnementet til mere end to personer, bør man derfor overveje at opgradere til Netflix Premium, så alle kan streame Netflix på samme tid.

Opgrader Netflix Standard til Netflix Premium

Det Netflix-abonnement, som Telia inkluderer i de to nye abonnementer, er Netflix Standard – det mellemste abonnement hos Netflix.

Netflix Standard giver adgang til streaming i 1080p (Full HD) og i en bedre kvalitet end det billigste Basis-abonnement. Derudover kan 2 brugere streame fra samme konto på én gang.

Hvis du vil have adgang til Netflix Premium gennem Telia, er det muligt. Alt du skal gøre er at tilvælge det enten når du køber mobilabonnementet med Netflix eller under selvbetjening. Det koster 30 kroner ekstra om at måneden at opgradere fra Netflix Standard til Netflix Premium. Det er samme prisforskel som hos Netflix selv.

Netflix Premium giver adgang til streaming i 4K-opløsning med understøttelse af HDR og i en endnu højere kvalitet. Derudover kan 4 brugere samtidig streame fra samme konto.

Læs også: Seneste nyt om mobilabonnementer og telefoni

Mere om emnet

Næste interessante historie om sagen kom frem. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. 25/8/2021 gik redaktionen videre og fulgte op med en ny vinkel på temaet Zornitsa Radkova-Lund bliver ny CFO i TeliaKlik her for at åbne artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..