Apple beordret at åbne for alternativ app-betaling
Hammeren faldt for Apple i USA i går, hvor dommer i sagen mellem Epic og Apple har gjort det klart for Cupertino It-virksomheden, at de skal tillade alternative betalingsmuligheder i apps – og de har fået en deadline. Apple meddelte med det samme, at de vil appellere denne afgørelse.
I Californien har dommer Yvonne Gonzalez Rogers givet Apple klar besked på, at de skal tillade appudviklere, at have alternativer betalingsmuligheder i deres apps, og det skal ske inden den 9. december. Under høringen gjorde Apple det klart at de vil have brug for mere tid til at foreberede disse ændringer, og derfor vil appellere afgørelsen.
Læs også: Apple lukker Epic Games App Store-konto
Apple: Det går ud over forbrugeren
Apple er stadig af den overbevisning at tillade links til andre betalingsmuligheder i apps, vil blive et stort problem for forbrugerne, børn og ikke mindst udviklere af apps. Og selvfølgelig Apple.
“Dette vil være første gang, Apple nogensinde har tilladt links i en app til digitalt indhold. Det vil tage måneder at finde ud af de tekniske, økonomiske, forretningsmæssige og andre problemer,” sagde Apple-advokat Mark Perry. “Det er enormt kompliceret. Der skal være regler og retningslinjer for at beskytte børn, for at beskytte udviklere, for at beskytte forbrugere, for at beskytte Apple. Og de skal skrives ind i retningslinjer, der kan forklares og håndhæves og anvendes.”
Apple mener at dette vil åbne op for, at forbrugerne gennem disse links kan ende med at blive snydt og ledt til ondsindede hjemmesider.
“Vi tror, at disse ændringer, hvis Apple bliver tvunget til at implementere dem, vil forstyrre platformen. De vil skade forbrugerne. De vil skade udviklere. Det er et faktum. Det kommer til at ske,” fortsatte Perry.
Læs også: Epic have Fortnite ind i iPhone igen
Apple skal være klar til 9. december
Men når det kommer til at de alternative betalingsmuligheder vil ramme forbrugere og udviklere, mener dommeren ikke, at Apple har fremlagt nogle beviser for dette.
Dommeren derimod er af den opfattelse, at Apple vil trække tiden ud, så de skal slippe for at foretage disse ændringer i App Store, og derefter håbe på at vinde appellen. Ifølge Apple kunne det nemlig nemt tage 3-5 år at gøre App Store klar til disse store ændringer. Men Apple har angiveligt ikke spurgt efter mere tid, og derfor har de bare at være klar senest den 9. december, hvor apps i App Store må tilbyde forbrugerne alternative betalingsløsninger.
Læs også: Download Fortnite til iPhone, selv om det er fjernet fra App Store