VW ID. California – elektrisk autocamper på vej
Folkevognsrugbrødet er på vej tilbage, denne gang i en elektrisk udgave. Volkswagens moderne rugbrød, ID. Buzz, forventes klar til næste år, hvor den vil blive lanceret i flere udgaver, herunder en varebil og en autocamper. VW bekræftede forleden den elektriske autocamper, som sandsynligvis vil få navnet ID. California.
Læs også: Elektrisk VW Passat på vej – er det en ID.7?
Ud i det grønne i en grøn bil
Det kommer ikke som den store overraskelse, at der også ville komme en autocamper-variant af ID. Buzz. Hvad er mere oplagt end at køre på camping i det grønne i en grøn bil? Den seneste benzindrevne udgave af VWs autocamper hedder California 6.1, og gør det muligt at overnatte mange steder i det danske land og sove under stjernehimlen.
Ifølge VW er California lig med rendyrket frihed. Den er udstyret med smarte løsninger, gennemtænkte detaljer og komfortabelt udstyr. Og mon ikke en eletrisk udgave bliver endnu smarte og med plads til meget mere, når der ikke længere skal være plads til en klassisk motor.
Læs også: Her er danske priser på VW ID.5 Pro og GTX
Et moderne design til en klassiker
Udviklingen af ID. California skulle være i gang, og der er derfor kun gisninger om, hvordan den endeligt vil se ud. Men tager man udgangspunkt i konceptbilleder af ID. Buzz, har man en god ide om det.
I ID. California vil der blive bygget videre til ID. Buzz, som tidligere fremviste stor luftig kabine, et aftageligt positionsjusterbart bord, fuldt sammenklappelige sæder og drejelige forsæder. Så mangler vi bare et pop-up-tag og den er klar til rundtur i Danmark.
Når det kommer til det tekniske går rygterne på et udvalg af batterier mellem 82- eller 111-kWh, hvilket skulle give en forventet rækkevidde på op til 550 kilometer. Man vil også kunne vælge i mellem en udgave med en enkelt elektrisk motor samt en med to motorer og firehjulstræk.
ID. Buzz kommer også som varebil. Alle varianter af ID. Buzz (Buzz, Cargo og California) forventes at blive lanceret i løbet af 2022.