SteelSeries Stratus+: Ny controller til Android og Chrome OS
Der findes efterhånden mange controllere på markedet til at styre spil på mobilen, men de fleste forsøger at appellere til så mange spillere og platforme som muligt, hvilket ofte går ud over kvaliteten og brugeroplevelsen. SteelSeries og deres nye controller, Stratus+, fokuserer på Android-enheder samt Chrome OS.
Læs også: EPOS H3 Hybrid: Gaming-headset til PC, mobil og konsol
En controller til Android-telefoner
Er man Android eller Chrome OS-gamer på jagt efter en mere dedikeret controller, kan det være interessant at vide, at SteelSeries har annonceret en ny gamingkontrol med navnet Stratus+. Den er tiltænkt både Android- og Chromebook-brugere og kommer med funktioner som Bluetooth LE-forbindelse, en telefonmontering, så det er enklere at sætte den fast på telefonen, når du spiller, ALPS-analoge styrepinde til tommelfingrene og hall effect triggere.
Ifølge SteelSeries holder controlleren batteri i 90 timer, så man kan spille i dagevis, inden det er tid til at oplade den igen. Den understøtter lynopladning, så man får 12 timers gaming med 15 minutters opladning. Skulle man løbe tør for batteri, kan man altså ret hurtigt få gang i spillet igen.
Se også: Test af produkter til gaming
Virker også med PC
Selvom kontrollen først og fremmest er tiltænkt Android- og Chromebook-brugere, siger SteelSeries, at den også fungerer med Windows PC’ere via en USB-forbindelse. Selskabet fortæller også, at kontrollen er en officielt anbefalet NVIDIA GeForce Now-kontrol, så man kan bruge den, når man streamer spil fra skyen.
Lyder det her som noget for dig, så kan den købes for 55o kroner.
Se også: Nyheder om Android-telefoner