Rekord: NIO har bygget 100.000 elbiler på et år

I går rullede NIOs bil nummer 200.000 af samlebåndet i Kina. 100.000 af dem blev samlet på 12 måneder, hvilket er ny rekord i branchen.

Rekord: NIO har bygget 100.000 elbiler på et år

Det kinesiske elbilmærke NIO har netop fejret deres batteriskiftestation nummer 900, og nu har de netop rundet en produktion på 200.000 elbiler.

Fra maj 2018 til april 2022 har NIO nået en milepæl med produktionen af 200.000 biler på under fire år. De sidste 100.000 biler tog det kun NIO omkring et år at producere. Herved sætter virksomheden ny rekord for produktionshastighed i bilbranchen.

Produktionen af de 200.000 biler er en vigtig milepæl for NIOs udvikling. I år planlægger NIO at levere ET7, ET5 og ES7. Det er tre nye modeller fra NT2.0, NIOs anden generations teknologiplatform.

Læs også: NIO ET5: Tesla Model 3-konkurrent har kurs mod Danmark

Nuværende modeller opdateres med ny teknologi

Derudover forventer virksomheden at afsløre 2022-modellerne for elbilerne NIO ES8, ES6 og EC6 med det nyeste digitale instrumentbræt.

I farten glemmes heller ikke de nuværende ejere af de tre biler, for disse vil også blive tilbudt opgradering til nyeste version af det digitale instrumentbræt.

Ved årets udgang vil NIO åbne ikke mindre end 100 nye butikker og over 50 NIO-servicecentre og autoriserede servicecentre i Kina.

Læs også: Første indtryk af NIO ES8 – stor, smart og hurtig

NIO
Fra venstre: NIO ET7, ES8, ES6 og EC6.

NIO kommer til Europa

NIO fremskynder også sin globale ekspansion. I år lancerer NIO sine produkter og omfattende servicesystem i Tyskland, Holland, Sverige og Danmark. Fremadrettet vil NIO fortsætte med at tilbyde globale brugere oplevelser ud over det forventede.

NIOs logo betyder “Blue Sky Coming”, eller blå himmel på vej. Blue Sky Coming beskriver NIOs filosofi mod en lysere, mere positiv og bæredygtig fremtid. NIO har ikke fokus på at sælge batteridrevne køretøjer, men ønsker at tilbyde en oplevelse og noget andet end alle de andre producenter. NIO er også kendte for deres udskiftelige elbilbatterier, batteriskiftestationer og imponerende selvkørende teknologi.

Læs også: NIO og deres elbiler kommer til Danmark i 2022