Stranger Things 4. sæson: Se de første otte minutter
Netflix gør alt, de kan, for at opbygge en hype omkring fjerde sæson af Stranger Things, og de går ikke stille med dørene. Nu får man nemlig mulighed for at se en god bid af det første afsnit. Hele otte minutter af afsnittet kan man se og Netflix håber selvfølgelig på, at de otte minutter lokker, så man også vil se resten af sæsonen.
Du kan se de første 8 minutter af Stranger Things sæson 4 her.
Se også: Bedste telefoner til streaming
Bygget op i to dele
Nu skal vi ikke spoile for meget her, men uden at afsløre det hele, kan vi fortælle, at der for det meste er tale om et flashback, der skal bygge op til fortsættelsen.
Det bliver også tydeligt, hvorfor fjerde sæson er opdelt i to, for visse episoder er utroligt lange. Første del, der har premiere 27. maj, indeholder syv episoder, der alle er almindelig længde, undtagen det sidste, der er over halvanden time langt.
Anden del, der har premiere 1. juli består af to lange episoder, hvor den længste er to og en halv time. Det er altså som at se en almindelig film.
Der er dog en årsag til, at det forholder sig sådan. Duffer-brødrene har tidligere sagt, at de ville lave serien i fire eller fem sæsoner, og denne fjerde sæson er begyndelsen på klimakset.
Historien spreder sig også godt ud med scener fra Hawkins i Californien, fra Rusland og fra ”andre steder”. Det er et plot med meget indhold, og skaberne vil åbenbart ikke lade noget være uafsluttet.
Se også: Mobilabonnement med Netflix
Stranger Things 4 skal få Netflix på ret køl igen
Formentlig håber Netflix at kunne beholde nuværende kunder, der ellers kunne være på vej væk fra tjenesten, med den lange videoteaser for Stranger Things sæson 4.
Netflix oplevede i sidste kvartal for første gang kundetab, hvilket helt sikkert har givet ejerne og aktionærerne grå hår. Alle sejl sættes dermed ind for at få vendt den tendens, særligt fordi det kom bag på analytikerne, at det ville ske.
Stranger Things kan meget vel få nogle af de kunder tilbage, der har droppet tjenesten. Den har nemlig været en af de mest omtalte og roste serier overhovedet på tværs af alle streaming-tjenester.