Asus ROG Phone 6 lanceres den 5. juli

ASUS Rog Phone 6 er klar til at gøre sin entré som den første telefon med Snapdragon 8+ Gen 1. Se hvad de første rygter siger om telefonen.

Asus ROG Phone 6 lanceres den 5. juli

ASUS ROG Phone 6 er bekræftet til at blive lanceret den 5. juli sammen med nyt tilbehør og gaming-hovedtelefoner. ASUS har været så venlige at præsentere os for event-teaser om den nye telefon, dog uden at give os et væld af detaljer om telefonen.

Får Snapdragon 8+ Gen 1

Vi ved, at den vil blive drevet af Qualcomms nyeste Snapdragon 8+ Gen 1 flagskibschipsæt. Derudover kan vi kun gætte. Og det gør vi gerne.

Omkring 6,8 tommer AMOLED-skærm med fuld-HD skærm, 144 Hz refresh rate og nyeste Corning Gorilla Glass Victus+. Sammen med 5G og et kraftfuldt batteri med rigtig hurtig opladning i samspil med særlige gaming-funktioner og mulighed for at koble den telefon gaming-tilbehør er alt kørt i stilling til et brag af en gaming-mobil.

Vi forventer også, at den kommer i en version med 16 GB RAM og 512 GB lagerplads.

På kamerafronten bliver den formentlig også ret lig sin forgænger, men vi satser på, at hovedkameraet denne gang får optisk billedstabilisering (OIS).

Se også: De bedste gaming-telefoner

Flere rygter på vej

Med over en måned tilbage til den store annoncering vil vi helt sikkert få flere ROG Phone 6 teasere og mon ikke, at rygterne kommer i lind strøm den kommende tid.

Du kan naturligvis læse meget mere om den her på mobilsiden.dk, når telefonen bliver lanceret.

Se også: Test af ASUS Zenfone 8