OnePlus 10T uden Hasselblad, men med 150W opladning
OnePlus 10T har et par interessante overraskelser i ærmet – blandt andet får den ikke glæde af kameraekspertise fra Hasselblad, men den får til gengæld 150 W lynopladning.
Først det med Hasselblad. Det kan overraske, da OnePlus 9 og 10 Pro fik meget omtale på grund af det samarbejde. OnePlus’ partnerskab med kamerafirmaet startede med sidste års OnePlus 9 Pro og handlede primært om at afstemme farverne fra kameraet.
I år tilføjede man nye funktioner som understøttelse af 12-bit RAW-fotos med dette års telefon og der kom også nogle interessante filtre lavet i samarbejde med Hasselblad.
Se også: Reparation af OnePlus 10T
Hasselblad ude på grund af prisen
Årsagen til, at OnePlus ikke samarbejder med Hasselblad på den nye telefon, skyldes, at OnePlus ønsker at tilbyde en flagskibssmartphone med ultimativ ydeevne til enhedens valgte prisniveau, hvilket får det til at lyde som om, at det var et nødvendigt kompromis for at nå telefonens prisniveau. Det forklarer selskabet i et interview med The Verge.
Prisen er ikke oplyst endnu, men vi kan altså godt sætte næsen op efter en noget lavere pris end på 10 Pro.
Se også: Test af OnePlus telefoner
OnePlus 10T får 150W hurtigopladning
OnePlus 10T understøtter 150W SUPERVOOC Endurance Edition, selskabets hurtigste kablede opladning nogensinde. Telefonens batteri på 4.800 mAh skulle kunne lades fra 1-100 procent på kun 19 minutter og give en dags strøm på blot 10 minutter.
150W SUPERVOOC Endurance Edition er den kun understøttet af opladningsudtag, der er klassificeret til 220 volt eller derover. Det betyder, at hvis du er i Europa, Indien og mange andre områder over hele kloden, vil du kunne oplade den OnePlus 10T med 150W SUPERVOOC Endurance Edition.
I USA, hvor de fleste stikkontakter er normeret til enten 110 eller 120 volt – vil OnePlus 10T oplades med 125W SUPERVOOC Endurance Edition.
Alle OnePlus 10T-modeller leveres med en 160W SUPERVOOC-strømadapter og et USB-C-kabel og understøtter også PD-opladningsprotokollen, hvilket betyder, at du også hurtigt kan oplade bærbare computere, tablets og mobile spilkonsoller.
Se også: Priser på OnePlus 10
Alert Slider fjernes
OnePlus 10T får i øvrigt heller ikke det, der nærmest er blevet et vartegn for selskabets telefoner, nemlig den fysiske Alert Slider. Den har været en fast bestanddel af OnePlus’ flagskibstelefoner i årevis, og har givet en hurtig og nem måde at sætte telefonerne i lydløs og vibrerende tilstand uden at skulle trykke sig igennem nogen menuer på skærmen.
Det har været nødvendigt at droppe Alert Slideren for at 10T kunne have nok intern plads til andre komponenter, der var nødvendige for opladning med høj effekt, en stor batterikapacitet og et bedre antennesignal.