iPhone 15-serien sælger dårligere end forgængerne i Kina
Efter at have sat rekord i antallet af forudbestillinger oplever Apple ifølge nye rapporter, at salget af iPhone 15-serien i Kina går langsommere end forventet.
Baseret på data indsamlet af analyseselskabet Counterpoint er salget af iPhone 15 i Kina faldet med 4,5 procent sammenlignet med iPhone 14-generationen i løbet af de første 17 dage efter lanceringen.
Se også: Billig pris på iPhone 15
Forventer mindst 10% fald i salget i Kina
Analytikere fra Jefferies Group anslår et endnu større og endda tocifret fald i salget af iPhone 15 sammenlignet med iPhone 14.
Lanceringen af iPhone 15-serien var plaget af problemer med overophedning, hvilket kan have været årsagen til den lavere efterspørgsel i Kina.
Se også: Bedste tilbud på brugt iPhone 13 finder du hos Swappie
Dårligste salg i vente i fem år
Fortsætter salget på denne måde for Apple, så kan iPhone 15-serien være på vej mod de laveste salgsvolumener siden 2018’s iPhone Xs-generation. Et fald i salget på 4,5 procent vil påvirke Apples omsætning, da Kina er blevet et af de allervigtigste markeder for Apple.
Får Jefferies Group ret i deres forudsigelse om 10% eller større fald i salget, så vil det helt sikkert vække bekymring hos både Apple og aktiemarkedet.
Huawei solgte angiveligt bedre end Apple med sin nyligt lancerede Mate 60-serie, og Jefferies Group-analytikere mener, at Huawei realistisk set kan overgå Apple i 2024 i Kina.
Læs de første test af iPhone 15 Pro og de første test af iPhone 15.