Apple erkender: iPhone 15 skades af trådløs opladning med BMW
I et internt memo delt med Apple Authorized Service Providers har Apple meddelt, at opladning af en iPhone 15, iPhone 15 Plus, iPhone 15 Pro eller iPhone 15 Pro Max med et ”lille antal” af trådløse telefonopladere indbygget i BMW og Toyota Supra-modeller kan slå NFC-funktioner midlertidigt fra på telefonen.
Memoet nævner ikke en specifik årsag til problemet, der blev nævnt for første gang tidligere på måneden.
Se også: Billig pris på iPhone 15
Lad være med at lade iPhone 15 trådløst op i biler
I en iPhone ligger NFC-chippen bag funktioner som Apple Pay og digitale bilnøgler. De brugere, der er ramt af problemet, kan få en fejlmeddelelse, hvor der står ”Kan ikke indstille Apple Pay” i Wallet-appen, selvom de allerede har gennemgået indstillingerne for Apple Pay.
Ifølge Apple bliver problemet løst i en opdatering af softwaren senere på året. Med tanke på at memoet blev sendt ud blot timer efter, at iOS 17.1 blev lanceret, lader der til at komme yderligere en opdatering af denne nyeste opdatering, som en iOS 17.1.1 eller iOS 17.2.
I mellemtiden anbefaler Apple de ramte kunder til at undlade at lade telefonen trådløst op i bilen.
Se også: Test af iPhone 15
Man kan ikke selve fixe problemet
Der er blevet klaget over problemet på MacRumors fora og på X, men det er uvist, hvor udbredt problemet er. Ramte kunder fortæller, at deres iPhone går i datagendannelsestilstand med en hvid skærm, samt at NFC-chippen ikke længere fungerer, efter at enheden har rebootet.
Man kan ikke selv klare problemet, så man er nødt til at tage en tur om en Apple Store eller en Authorized Service Provider.
Apple siger, at en tekniker kan forsøge at genstarte NFC-chippen i en ramt iPhone ved at bruge et softwareredskab, der er en del af Apple Service Toolkit 2. Hvis det ikke løser problemet, anbefaler Apple, at teknikerne gennemgår en reparation af hardwaren.