iPhone 15 kan tage skade af trådløs opladning

Apples nye iPhone 15 skulle angiveligt kunne tage skade af trådløs opladning. Flere står med defekt NFC-chip efter trådløs opladning.

iPhone 15 kan tage skade af trådløs opladning

Nye problemer med de nye iPhone 15 er netop dukket op. Flere købere af iPhone 15 rapporterer, at trådløs opladning skulle have ødelagt NFC-chippen, der blandt andet håndterer betalinger med Apple Pay.

Se også: Sammenlign priser på brugte iPhones

Trådløs opladning i bilen ødelagde NFC-chip

I løbet af den seneste uge har nogle ejere af iPhone 15 klaget over, at deres NFC-chip ikke længere virker, efter de har opladet enheden trådløst.

Indtil videre er det udelukkende ejere af BMW-biler med indbygget trådløs opladning til mobiltelefoner, der har rapporteret dette problem. Det er dog svært at forestille sig, at der skulle være noget anderledes ved den trådløse opladning i en BMW, da der er tale om en standard, end andre trådløse opladere. Derfor kan problemet altså hurtigt vise sig at være stort.

Berørte kunder siger, at iPhonen går i en datagendannelsestilstand med en hvid skærm, og at NFC-chippen ikke længere fungerer, når enheden genstartes.

Apple virker ikke efter trådløs opladning af iPhone 15.

Ødelægger Apple Pay

I en iPhone driver NFC-chippen funktioner som Apple Pay, digitale bilnøgler og andre funktioner. Når skaden er sket før berørte brugere fejlmeddelelsen “Could Not Set Up Apple Pay” i Wallet-appen, og der ser ikke ud til at være nogen måde at løse problemet på.

Nogle kunder siger, at Apple udskiftede deres iPhone efter at have bekræftet, at NFC-chippen ikke længere virker. Man skal dog være opmærksom på, at den nye udskiftede iPhone sandsynligvis også sårbar over for det samme problem.

Det er uklart, hvad den specifikke årsag til problemet er, hvor mange kunder der er berørt, hvilke BMW-modeller der er berørt og andre ejere af iPhone 15 vil stå med samme problem.

Vi gætter på, at Apple i øjeblikket undersøger dette problem, men der er endnu ikke en officiel kommentar fra dem om sagen. Vi holder artiklen opdateret.

Se også: Se de laveste aktuelle priser på iPhone 15