Meta har tabt 330 milliarder kroner på metaverset
Mark Zuckerberg har med næb og klør gjort alt for at gøre metaverset til Metas næste store indtægtskilde, men foreløbig går det dårligt på den front.
Selskabet har således tabt 331 milliarder kroner på metaverset, noget som flere internationale medier peger på er en sum, der overgår markedsværdien af mange kendte virksomheder, for eksempel Ford, der har en markedsværdi på 317 milliarder kroner.
Se også: Hvilket VR-headset er det bedste?
Meta vil fortsætte med at tabe milliarder på metaverset
En Insider-analyse af de lovpligtige registreringer hos Meta viser, at Metas Reality Labs-afdeling, der står bag metaverset, har lidt et driftstab fra cirka 35 milliarder kroner i 2019 til over 70 milliarder kroner i 2021, næsten 100 milliarder kroner i 2022 og over 77 milliarder kroner i de første ni måneder af i år.
Zuckerberg og hans team forventer, at den tendens vil fortsætte i 2024, det sagde de i en kommentar fra selskabets seneste kvartalsregnskab.
“Mange af vores RL-investeringer er rettet mod langsigtet, banebrydende forskning og udvikling af produkter til metaverset, som måske først bliver fuldt realiseret i det næste årti.”
Se også: Hvordan kan virtual reality påvirke mennesker?
Udgør kun en lille del af Meta
Det er værd at understrege, at metaverse-forretningen stadig er en lille del af Meta som helhed. Zuckerbergs virksomhed havde en omsætning på 663 milliarder kroner og et driftsoverskud på 296 milliarder kroner fra sin hovedafdeling “Family of Apps” i årets første ni måneder.
Til sammenligning har Metas Reality Labs-afdeling haft en omsætning på under 7 milliarder kroner og et tab på 77 milliarder kroner.
Se også: Billig pris på PlayStation PS VR 2
Zuckerberg har fået hård kritik for satsning på metaverset
Det er uklart, om Zuckerbergs store satsning på metaverse i sidste ende vil betale sig, men Metas tab på området er i hvert fald slående og ser ud til at fortsætte med at vokse i de kommende år. Mark Zuckerberg har tidligere fået hård kritik for at satse så voldsomt og ensidigt på metaverset.
GlobalData skrev i slutningen af 2022 i et notat til investorer, at Meta har sat hele sin forretning på spil for metaversets skyld, Bank of America har advaret mod Metas aktier på grund af metaverset og investeringsfonden Altimeter Capital har i et åbent brev bønfaldt Zuckerberg om at ændre retning og i stedet fokusere på kerneforretningen, som genererer overskud.
Find priser på VR-headset her.