De 3 bedste Apple Watch – og det du bør undgå

Hvilke Apple Watch er det bedste og i hvilket får du mest for pengene? Se hvilke tre Apple Watch du bør gå efter og hvilket du helt bør undgå.

De 3 bedste Apple Watch – og det du bør undgå

Med hele ni Apple Watch-modeller på markedet her i slutningen af 2023, kan det være svært at finde den model, der passer bedst til netop dit behov. Se hvilke tre Apple Watch du bør gå efter.

Se også: Top 5: De absolut bedste Apple Watch

Det bedste Apple Watch?

Det allerbedste, det bedste til prisen og det bedste billige Apple Watch er de tre smartwatch til iPhone, som vi i denne artikel guider dig til.

Apple Watch er en nærmest uundværlig tilføjelse til en iPhone, når du først har prøvet det. Kort fortalt får man en lille gadget på armen, der er en forlængelse af mobilen. Det betyder, at man ikke behøver tjekke mobilen, når der kommer nye notifikationer og opkald. Det hele bliver leveret direkte på håndleddet. Derudover er Apple Watch genial til sport, sundhed og søvntracking.

Spørgsmålet er dog hvilket Apple Watch man skal købe? Faktisk er der hele ni forskellige modeller på markedet lige nu, og det er derfor for mange ret uoverskueligt.

Der er tre Apple Watch, som vi bedst kan anbefale. Læs med nedenfor.

Se også: Top 5: De absolut bedste smartwatches

Apple Watch SE 2 (2022)

Vores anbefaling er, at de fleste bør vælge Apple Watch SE. Det er Apples mest prisoverkommelige nye smartwatch. Her får man alt det man har brug for i et smartwatch til iPhone, og prisen er fornuftig. Man skal have en god grund, hvis man vælger ét af de to andre på listen.

Apple Watch SE kommer i 41 og 44 mm.

Se laveste pris på Apple Watch SE

Apple Watch Series 8

Den næste Apple Watch-anbefaling falder på Series 8. Men hvorfor ikke det nye Series 9? Det nye er dyrere og minimalt bedre. Spar pengene og vælge et Series 8.

Du skal gå efter Apple Watch Series 8, hvis du vil have lidt større skærm (og større ur) og gerne vil have mulighed for, at skærmen kan være tændt og vise klokken konstant.

Apple Watch Series 8 kommer i 41 og 45 mm.

Se laveste pris på Apple Watch Series 8

Apple Watch Ultra 2

Til sidst er der topmodellen blandt Apples smartwatches, nemlig Watch Ultra 2. Det har større skærm, lækrere materialer, hurtigere ydeevne og længere batteritid, men er også de dyreste Apple Watch.

Lige nu er det nye Watch Ultra 2 på tilbud, og derfor kun en smule dyrere end sidste års model. Derfor anbefaler vi dette.

Apple Watch Ultra 2 kommer kun 49 mm.

Se laveste pris på Apple Watch Ultra 2

Dette Apple Watch skal du ikke købe

Det er stadig muligt at købe Apple Watch Series 3 nogle steder. Dette ur skal du dog holde dig langt væk fra. Det er fra 2017 og giver i dag en hakkende og langsom oplevelse. Dertil får det ikke flere softwareopdateringer. Skal det være et billigt Apple Watch, så tag Watch SE 2 i stedet.

Se også: Det bedste tilbehør til din iPhone