Samsung Galaxy S23 FE klar til salg – men er prisen god nok?
Samsung er nu klar med den nyeste og sidste model i S23-serien, inden S23-serien lanceres i starten af 2024. Er Samsung Galaxy S23 FE et godt køb? Se dansk pris, salgsstart og specifikationer her.
Se også: Test af mobiltelefoner fra Samsung
Dansk pris på Samsung Galaxy S23 FE
Hvad koster en Samsung Galaxy S23 FE i Danmark? Samsung Galaxy S23 FE har i Danmark fået en pris fra 5.499 kroner. Den kommer udelukkende med 128 GB lagerplads.
Sammenlignet med resten af Galaxy S23-serien ser den nye model billig ud. Galaxy S23 har en vejledende pris fra 7.499 kroner og Galaxy S23+ fra 9.499 kroner.
Umiddelbart virker Galaxy S23 FE til at være et virkelig godt køb, hvis man sammenligner priserne. Men er det så godt som det ser ud? Lad os kigge på specifikationerne.
Se også: Test af nyeste mobiltelefoner
Specifikationer på Samsung Galaxy S23 FE
FE-varianten er Samsungs bedste bud på topmodeller til en nedsat pris. FE står for “Fan Edition”. Kort fortalt har Samsung skåret nogle af de mere uvæsentlige funktioner fra topmodeller væk, og kan dermed ramme en lavere pris.
SamsungGalaxy S23 FE har en 6,4 tommer AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz, en lysstyrke på op til 1.450 nits og Gorilla Glass 5 glas.
Ydeevnen kommer fra en Exynos 2200 chip, og der er 8 GB RAM og 128 GB lagerplads.
Batteriet har en kapacitet på 4.500 mAh og der er opladning med kabel op til 25 Watt. Der er også trådløs opladning.
Bagpå sidder en primær kamerasensor på 50 megapixel. Dertil er der en 8 megapixel sensor med 3x optisk zoom og en 12 megapixel sensor med ultravidvinkel.
Telefonen kommer det nye One UI 6-software med Android 14.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner
Er der meget telefon for pengene S23 FE?
Umiddelbart har Galaxy S23 FE nogle fine specifikationer, men der er alligevel forskelle fra resten af S23-serien.
- En mindre lysstærk skærm (1.450 mod 1.750 nits)
- Dårligere skærmbeskyttelse (Gorilla Glass 5 mod Victus 2)
- Ringere ydeevne (Exynos 2200 mod Snapdragon 8 Gen 2)
- Et ringere telefotokamera (8 MP mod 10 MP)
- Dårligere fingeraftrykslæser (optisk mod ultrasonisk)
- Vejer den mere end den større Galaxy S23+.
Der er nogle væsentlige nedgraderinger, specielt chipsettet, skærmen og holdbarheden.
Tager man dertil i betragtning, at en Galaxy S23 lige nu koster fra 5.249 kroner og en Galaxy S23+ fra 6.449 kroner virker Galaxy S23 FE ikke som det bedste køb.
Man kan eventuelt også få OnePlus’ topmodel, OnePlus 11, fra 5.150 kroner. Den er altså billigere end Samsungs mindste model i S23-serien.
Dog forventer vi, at Samsung ret hurtigt vil sænke prisen på Galaxy S23 FE, efter den er landet i butikkerne. Så vil du gerne eje den, skal du have lidt tålmodighed og vente lidt med at købe den.
Se også: Test af Samsung Galaxy S23