Huawei vil forbedre batterier til elbiler

Huawei har fået patent på en teknologi, som skal give elbilbatterier højere energitæthed, længere levetid og være sikrere.

Huawei vil forbedre batterier til elbiler

Huawei indgivet en ny patentansøgning for en sulfidbaseret fast elektrolyt, der bruges i litium-ion-batterier. Med denne teknologi vil Huawei forbedre batterier til elbiler.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Sikrere elbilbatterier med høj energitæthed

Huawei, der herhjemme er bedst kendt for deres routere og smartphones, har for længst kastet sig over elbilteknologi. Huawei leverer vigtige bildele uden direkte at fremstille køretøjer og er involveret i flere elbilmærker. Nu vil Huawei med ny teknologi også kunne tilbyde et bedre batteri til elbiler.

Patentet med titlen “Dopede sulfidmaterialer og fremstillingsmetoder, litium-ion-batterier” introducerer et avanceret solid-state batteridesign, der har til formål at forbedre litium-ion-cellers ydeevne, levetid og sikkerhed.

Denne teknologi skulle give en meget langsommere nedbrydning af flydende elektrolytter, som dermed giver batteriet en længere levetid. Ved at erstatte flydende komponenter med faste elektrolytter sigter Huawei mod at opgradere batterier, især til elbiler.

Huawei forventer med den patenterede sulfidbaserede faste elektrolyt at kunne lave en meget forbedret batteri, der har høj energitæthed, hurtig opladning og afladning og stærk ydeevne ved lave temperaturer. Derudover forbedrer den sikkerheden ved at reducere risikoen for “termisk runaway”, hvor temperaturen stiger ukontrolleret i et batteri.

Den nye teknologi er især gavnlig for fremtidige elektriske køretøjer og energilagringssystemer, da den løser det betydelige problem med faldende batterikapacitet.

Huawei har mange års erfaring med fremstilling af batteri. For eksempel var Huaweis tidligere datterselskab Honor pioner inden for brugen af silicium-kulstof til batterianoder, hvilket i høj grad øgede udbyttet. Denne tilgang er nu blevet industristandard, og flere virksomheder bruger lignende batteriteknologier.

Den kinesiske gigant har endnu ikke annonceret en tidslinje for lanceringen af denne teknologi, men insidere i branchen håber på en potentiel udgivelse allerede næste år. Det vil sætte Huawei i en stærk position til at konkurrere på de hurtigt voksende markeder for elbiler.

Se også: Stor test: Her er de bedste SUV’er

Perspektivering

Bilproducenter og batteriproducenter har enormt fokus på udviklingen af batterier til elbiler, som der i fremtiden vil være enorm efterspørgsel efter. Man forbedrer nuværende teknologi, som NCM – og LFP-batterier og udvikler nye batterityper som solid-state.

De mange nyheder om nye og bedre batterier får dig måske til at tvivle på, om det er fornuftigt at købe elbil nu. Er det bedre at vente til de forbedrede batterier kommer? Svaret til det spørgsmål er nej. Som vi så med smartphones vil batteriteknologien langsomt blive forbedret, men du skal ikke forvente en stor forbedring fra den ene dag til den anden. Dertil er der mange andre fordele fremfor biler med brændstofmotor, som gør elbil til et bedre valg for de fleste danskere.

Er du stadig i tvivl, så anbefaler vi privatleasing. Vælger du at lease en elbil, skal du ikke bekymre dig om den hurtige udvikling af elbiler, batteriforringelse, gensalgsværdi og service. Derudover har du mulighed for at prøve at køre og leve med elbil væsentligt mere risikofrit, når du vælger at lease frem for at købe.

Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026

Vi anbefaler:
Billigste hjemmeopladning og ladeboks
Find den bedste og billigste forsikring til elbil
Test og anmeldelser af elbiler