iPhone-ejere: Apple Intelligence skuffer fælt
Apple Intelligence betyder noget for iPhone-brugerne, men samtidigt mener de fleste, at de første funktioner i Apple Intelligence kun tilfører lidt eller slet ingen værdi, konkluderer en ny undersøgelse.
Se også: Apple ruller iOS 18.2 ud til iPhones med mere Apple Intelligence
iPhone-brugerne ikke imponeret af Apple Intelligence
En ny undersøgelse fra SellCell viser, at for køberne er AI er en vigtig faktor, når man skal vælge en ny smartphone – specielt for dem, der foretrækker en iPhone.
iPhone-brugerne viste nemlig større interesse for AI end Samsung-brugerne, da næsten halvdelen (47,6 %) af iPhone-brugerne i undersøgelsen svarede, at AI-funktioner var en “meget” eller “noget” vigtig faktor, når de skulle købe en ny telefon. For Samsung-brugere sagde 23,7 % det samme.
iPhone-brugerne er altså interesserede i AI-funktioner, men er blevet skuffede over de nye Apple Intelligence-funktioner, som er kommet til iPhones.
Se også: Hvornår er Apple Intelligence klar på dansk?
iPhone- og Samsung-brugere utilfredse med AI-funktioner
Man finder i dag AI-funktioner på mobiltelefoner fra flere producenter, men det er Samsung og Apple, som indtil videre har mest fokus på området, og flest funktioner at tilbyde brugerne. Det går bare ikke så godt, ser det ud til.
Undersøgelsen viste nemlig også, at 73 % af Apple Intelligence-brugerne og 87 % af Galaxy AI-brugerne synes, at de nye funktioner enten var “ikke særlig værdifulde” eller at de “kun tilførte lidt eller ingen værdi” til deres smartphone-oplevelse.
Websitet rangerede også populariteten af forskellige Apple Intelligence-funktioner, der var tilgængelige før lanceringen af iOS 18.2:
- Skriveværktøjer (72%)
- Opsummering af notifikationer (54%)
- Prioriterede beskeder (44,5 %)
- Oprydning i fotos (29,1 %)
- Smart Reply i Mail og Beskeder (20,9%)
Undersøgelsen blev gennemført før lanceringen af iOS 18.2, som tilføjede Genmoji og ChatGPT-integration i iPhone. Det vides derfor endnu ikke, om de to funktioner vil ændre på brugernes holdning til Apple Intelligence.
Se også: Top 5: De absolut bedste iPhones
Perspektivering
Undersøgelsen konkluderer altså, at de nye AI-funktioner ikke er meget værd. Dertil er mange af disse funktioner fra Apple og Samsung ikke tilgængelige på deres smartphones i Danmark på dansk.
Netop AI-funktionerne var nogle af de største nyheder i iPhone 16 og Samsungs Galaxy S24-serie. Så i stedet for at købe de nyeste telefoner fra Apple og Samsung, kan man med fordel vælge sidste års modeller og spare mange tusinde kroner.
Man kan dertil spare endnu mere, hvis man køber den nye smartphone brugt. Køber man brugt iPhone hos en proffesionel forhandler, får man garanti, 14 dages returret og mulighed for at få et helt ny batteri i.