Top 10: Mest populære mobiltelefoner på verdensplan i 2024
Ifølge den seneste undersøgelse fra Canalys voksede det globale smartphonemarked med 7 % i 2024. Apple forsvarede sin førsteplads på ranglisten for andet år i træk.
Se de 10 mest solgte mobiltelefoner globalt i 2024.
Se også: Top 5: Bedste iPhone til prisen
Mest populære smartphones i 2024
Apple dominerede listen over de producenter, der solgte flest smartphones i 2024, viser rapporten fra Canalys. Apple havde hele syv iPhone-modeller på listen over de 10 bedst sælgende smartphones i 2024.
Det nye flagskib, iPhone 16 Pro Max, blev også en stor succes, selv om den først blev lanceret i slutningen af 2024. I mellemtiden lykkedes det Samsung at få en plads i top fem takket være budgetmobilen Galaxy A15.
Canalys afslører, at det globale smartphone-marked voksede med 7 procent i 2024 og nåede op på 1,22 milliarder enheder. Det siges at være det første opsving efter to år i træk med nedgang i salget.
Godt nok faldt salget af iPhones med 1 procent til 225,9 millioner enheder, men Apple var fortsat den mest populære smartphoneproducent i 2024. Samsungs oplevede også et fald på 1 procent til 222,9 millioner enheder i 2024 og endte lige under Apple på ranglisten.
Se også: Den billigste iPhone er altid brugt
Xiaomi fortsætter sin vækst
Xiaomi fortsatte sin stærke vækst og endte som nummer tre på listen med en vækst på 15 procent til 168,6 millioner enheder. Xiaomi er nu oppe på en markedsandel på 14 procent, mod Apple og Samsungs 18 procent.
Transsion Holdings, som ejer mærker som Tecno, Infinix og Itel, kom ind på fjerdepladsen, mens Oppo (inklusive OnePlus) afrundede top fem.
Her er top 10 mest solgte mobiler i 2024:
- iPhone 15
- iPhone 16 Pro Max
- iPhone 15 Pro Max
- Samsung Galaxy A15
- iPhone 16 Pro
- iPhone 15 Pro
- iPhone 16
- Samsung Galaxy A15 5G
- Samsung Galaxy S24 Ultra
- iPhone 13
Se også: De bedste billige Xiaomis tablets
Perspektivering
Hvilke mobiltelefoner er de absolut bedste lige nu? Her kan du se de bedste mobiler i 2025 og de laveste priser på dem.
Se også: Byg smart home med udstyr fra Xiaomi