Undersøgelse: ChatGPT bruger mindre strøm end antaget

ChatGPT har ifølge en tidligere undersøgt et strømforbrug på 3 watt-timer per prompt, men ny undersøgelse peger på et 10 gange lavere strømforbrug ved brug af AI-chatbotten.

Undersøgelse: ChatGPT bruger mindre strøm end antaget

En ny rapport fra forskningsinstituttet Epoch AI afslører, at AI-chatbotten ChatGPT har et væsentligt lavere strømforbrug end tidligere estimeret.

Sprogmodellen GPT-4o bruger i gennemsnit kun 0,3 watt-timer per prompt, mens den tidligere antagelse lå på hele 3 watt-timer. Den enorme forskel skyldes, at de oprindelige beregninger byggede på forældet hardware og upræcise antagelser.

Foto: Epoch AI

Dataanalytiker Joshua You understreger, at ChatGPT’s energiforbrug er ubetydeligt sammenlignet med husholdningsapparater. Dog kan fremtidige AI-modeller, som fokuserer mere på kompleks problemløsning, bruge mere strøm.

Selvom ChatGPT’s nuværende strømforbrug er forholdsvis lavt, forventes strøm- og ressourceforbruget at blive højere i takt med, at AI-teknologien udvikler sig. Egne undersøgelser om højt vand- og elforbrug fra OpenAI og Microsoft har også påpeget netop dette.

Se også: ChatGPT har fået ny, effektiv sprogmodel: o3-mini

Perspektivering

ChatGPT er den mest brugte AI-chatbot med 200 mio. månedlige brugere. Der er dog mange andre AI-chatbots end lige netop ChatGPT.

Vi har kigget nærmere på 14 af de bedste AI-chatbots: Lige fra ChatGPT, Gemini og Copilot til de mindste kendte såsom Le Chat, DeepSeek og Claude.

Se alle de bedste AI-chatbots i Danmark.