Mercedes tester solid state-elbil med 1.000 km rækkevidde

Mercedes-Benz tester i øjeblikket et rent solid state-batteri i en prototype af topmodellen EQS. Rækkevidden er oppe på 1.000 km.

Mercedes tester solid state-elbil med 1.000 km rækkevidde

Kampen om at være først på markedet med solid state-batterier er ved at tage fart. Mercedes-Benz tester i øjeblikket elbiler med solid-state-batterier på vejene, som lover en rækkevidde på over 1.000 km.

Se også: Se specifikationer og priser på alle elbiler i Danmark

Første elbil fra Mercedes med solid state-batteri

Mercedes samarbejder med amerikanske Factorial Energy om at lancere den nye batteriteknologi, som blandt andet lover større rækkevidde, hurtigere opladning og effektivitet.

Sidste sommer leverede Factorial sine første solid-state battericeller baseret på deres egen FEST (Factorial Electrolyte System Technology) til den tyske bilproducent.

Mercedes og Factorial tog det et skridt videre og afslørede det mere avancerede Solstice-batteri i fast form i september. De nye batterier udviklede to virksomheder i fællesskab til at drive Mercedes’ næste generation af elektriske modeller.

Med en banebrydende energitæthed på 450 Wh/kg kan dette solid state-batteri give op til 80 % længere rækkevidde end de nuværende litium-ion-batterier.

Nuværende LFP- og Li-ion-batterier har til sammenligning en gennemsnitlig energitæthed på 150-300 Wh/kg. Der er altså tale om en ganske stor forbedring i solid state-batteriet, som samtidig har andre fordele. Bliv klogere på solid state-batterier her.

Ifølge Autocar er Mercedes allerede i gang med at teste elbiler med solid state-batteriteknologi på vejene. Testene finder sted i Storbritannien med en EQS-prototype, der er udstyret med det nye batteri.

Factorials mål er at opnå en rækkevidde på over 1.000 km med en vægtbesparelse på 40 % sammenlignet med konventionelle Li-ion-batterier.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Solid state-batteri fra Factorial.

Andre producenter tester også solid state-batterier

Men Mercedes er langt fra de eneste, der er godt i gang med udviklingen af solid state-batterier. Der er et udvalg af kinesiske bilproducenter og sydkoreanske producenter, der er med i ræset.

Se også: Guide til bedste ladeboks til elbiler

Perspektivering

Nyheder om elbilbatterier kan skabe tvivl hos danskere, der overvejer at investere i en elbil. Privatleasing er en god løsning for dem, der bekymrer sig om batteriets levetid, den teknologiske udvikling eller økonomiske usikkerheder.

Ved at lease en elbil undgår du bekymringer om værditab, batteriets slid og fremtidige teknologiske opdateringer. Derudover er service og vedligeholdelse ofte en del af aftalen, hvilket gør skiftet til elbil både nemmere og mere bekymringsfrit.

Læs også: Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Sådan passer du bedst på elbilens batteri
Alle kommende elbiler, der kommer i 2025, 2026 og 2027