Guide: Sådan får du elbilens batteri til at holde længe

Batteriet er elbilens hjerte og dyreste del. Læs vores guide til, hvordan du med få simple vaner sikrer den bedste levetid, rækkevidde og brugtpris på din bil.

Guide: Sådan får du elbilens batteri til at holde længe

Batteriet er elbilens hjerte og den absolut dyreste komponent at udskifte. Ved at følge nogle få, simple råd i hverdagen kan du sikre, at det holder kapaciteten i mange år, hvilket giver både længere rækkevidde og en bedre brugtpris.

Godt nok kommer elbiler med en garanti på det kostbare højspændingsbatteri, der typisk sikrer mindst 70 procent kapacitet efter 8 år eller 160.000 kilometer. Det er betryggende med en garanti, men på trods af det vil fleste nok gerne passe bedst muligt på batteriet.

På den måde opnår man en længere levetid og rækkevidde – og når elbilen engang skal sælges, kan man med et batteri i topform opnå en højere brugtpris.

Se også: Billige ladeløsninger fra TakeCharge

Hold balancen mellem 20 og 80 procent

Det er de færreste af os, der har brug for batteriets fulde kapacitet til daglig kørsel, og det er faktisk en fordel for bilens sundhed.

Batteriet bliver nemlig stresset og belastet, når det er enten næsten helt tomt eller helt opladt. Kemien i cellerne har det bedst, når man holder sig inden for intervallet 20 til 80 procent.

Mange vælger at følge princippet om altid at lade, når muligheden er der, hvilket er helt fint, så længe man sætter bilens opladningsgrænse til 80 procent i menuen.

Skal du på en længere tur, hvor du har brug for hver eneste kilometer, kan du naturligvis godt lade op til 100 procent. Det vigtigste er her, at du planlægger opladningen således, at bilen er færdig lidt før afgang, så den ikke står parkeret med et helt fyldt batteri i længere tid.

Se også: Guide til opladning hjemme og billigste ladeboks

Brug lynladeren med omtanke i hverdagen

Lynladere er fantastiske på farten, da de kan sende dig videre på ganske få minutter, men den kraftige strømstyrke slider mere på batteriet end den langsomme opladning hjemme i indkørslen eller ved en almindelig ladestander i byen.

Selvom moderne batteristyring er blevet meget effektiv, vurderer flere producenter, at man kan vinde omkring 10 procent i batterilevetid over en otteårig periode ved primært at benytte langsom opladning.

Temperaturen spiller også en afgørende rolle for batteriets trivsel. Mens kulde primært påvirker rækkevidden og ladehastigheden midlertidigt, kan ekstrem varme faktisk skade battericellerne på sigt.

Se også: Disse elbiler oplader hurtigst

Pas på høje temperaturer

Batterier har det bedst, når de har den helt rigtige temperatur. Elbilen kan selv både nedkøle og opvarme batteriet efter behov, men nogle gange ikke effektivt nok. Kulde skulle ikke have betydning for batteriets levetid, men et koldt batteri har ringere ydeevne og oplades meget langsommere.

Derimod kan batterier tage skade af meget højere temperaturer. Elbilen skulle gerne selv begynde køling af batteriet, hvis det bliver for varmt. Men er bilen ikke tilsluttet strøm kan dette betyde, at batteriet aflades og kommer under de 20 procent. Et godt tip er derfor, at parkere i skyggen.

Se også: Elbiler med længst rækkevidde i forhold til prisen

Gode vaner når elbilen holder stille i lang tid

Hvis elbilen skal stå ubrugt i en længere periode, for eksempel mens du er på ferie, er det vigtigt ikke at efterlade den med et næsten tomt batteri.

Selvom bilen er slukket, bruger den en smule strøm på at holde systemerne kørende, og funktioner som Teslas Sentry Mode kan øge dette forbrug markant.

Sørg for at bilen er ladet op til mindst 50 procent, før du rejser, men heller ikke over 80 procent.

Det er også værd at huske på, at ikke alle elbiler er ens. Der findes forskellige batterityper, som for eksempel LFP-batterier, der bedre tåler fuld opladning bedre end andre typer.

Derfor er det altid en god idé at kigge i bilens manual for at se de specifikke anbefalinger for netop din model.

Sørg desuden for at installere de softwareopdateringer, som bilen foreslår, da de kan indeholde optimeringer til batteristyringen, som kan forbedre både rækkevidde, opladning, sikkerhed og holdbarhed.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Du behøver ikke være batterislave

Vi vil gerne understrege, at disse råd skal ses som sunde guidelines snarere end benhårde regler. Moderne elbilbatterier er utroligt robuste og konstrueret til at holde i mange år, selv hvis man ikke følger hver eneste anbefaling til punkt og prikke.

Man skal ikke lade bekymringen for batteriet overskygge glæden ved at køre elbil eller gøre hverdagen unødigt besværlig.

Hvis du er typen, der stadig går og bekymrer dig om batteriets langsigtede tilstand eller restværdien på bilen, er privatleasing et oplagt alternativ til at købe.

Her slipper du for alle bekymringer om batterinedbrydning og værditab, da det er leasingselskabet, der tager risikoen. Se vores guide til de bedste tilbud på leasing af elbil.