Nu virker Apple Intelligence i Danmark med iOS 18.4 beta

Apple er begyndt at udrulle en betaversion af iOS 18.4, som giver adgang til Apples AI-funktioner – bedre kendt som Apple Intelligence – i EU og Danmark.

Nu virker Apple Intelligence i Danmark med iOS 18.4 beta

Apple Intelligence er endelig kommet til EU-brugere og danskere med udgivelsen af iOS 18.4 beta.

Hidtil har adgangen i EU været begrænset, fordi Apple skulle bruge tid til at tilpasse AI-funktionerne til at overholde EU’s strengere regler på området, blandt andet forordningen om digitale markeder eller Digital Markets Act (DMA).

Med den første iOS 18.4 betaversion kan danskere altså nu få adgang til Apple Intelligence forud for den officielle udgivelse af iOS 18.4 i starten af april.

Opdateringen udvider også Apple Intelligence med officiel understøttelse af fransk, tysk, italiensk, portugisisk, spansk, japansk, koreansk og kinesisk (forenklet). Apple Intelligence understøtter endnu ikke dansk – dette kan måske først ske i løbet af 2026.

Tidligere blokerede Apple for adgang til Apple Intelligence i EU ud fra brugerens placeringsindstillinger, men den begrænsning er nu ophævet – undtagen i Kina.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Perspektivering

Apple Intelligence giver adgang til AI-chatbotten ChatGPT fra OpenAI – og inden længe også Gemini fra Google. Apple ventes at introducere sin egen AI-chatbot i forbindelse med lanceringen af iPhone 17-serien til september.

Er du i tvivl om fordele og ulemper ved de forskellige AI-chatbots? Se stor sammenligning af de bedste AI-chatbots.

Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge? Se de 14 bedste chatbots