Selvom den næste store opgradering til Android-opdatering stadig er et stykke ude i fremtiden, har Google netop smidt den første teaser.
Næste kapitel hedder Android 18, og de første detaljer lander allerede i oktober.
Første kig på Android 18 i oktober
Google genopliver deres Android Dev Summit den 28. og 29. oktober på Bay View-campusset i Californien.
Selvom konferencen primært henvender sig til udviklere, optræder Android 18 allerede direkte på det officielle program sammen med et løfte om kraftfulde nye grafikfunktioner.
Google holder kortene tæt til kroppen om specifikationerne, men selskabets absolutte topledelse indtager scenen for at præsentere de seneste fremskridt inden for styresystemet, AI og udvidet virkelighed med Android XR.
Det gør konferencen til det oplagte startskud for den kommende softwaregeneration.

Læs ogsåStor test: De bedste Android-mobiler i 2026
Det evige opdateringscirkus ruller videre
Det virker ærlig talt en smule komisk, at Google nu begynder at tale åbent om Android 18, mens et hav af Android-mobiler derude stadig kører rundt på Android 16 og fortsat venter tålmodigt på deres Android 17-opdatering.
Det er et velkendt problem på platformen, som næppe forsvinder lige foreløbig. Det koster enorme ressourcer og oceaner af tid for smartphone-producenterne at tilpasse og udrulle nye Android-versioner til deres ofte gigantiske porteføljer af vidt forskellige modeller. Google har ganske vist gjort benarbejdet væsentligt lettere over årene, men opgaven er fortsat en kæmpe mundfuld for hardwaremærkerne.
Heldigvis er det knap så kritisk for den daglige oplevelse i dag, om producenterne er lynhurtige med de helt store OS-opdateringer. Android er efterhånden modnet så meget, at de årlige versionsspring sjældent revolutionerer hverdagen på samme måde som i systemets spæde ungdom.
Hvis det alligevel nager dig at stå bagerst i softwarekøen, og lynhurtige opdateringer betyder alt for din mobiloplevelse, er vores anbefaling dog helt klar: Så skal du kigge mod Googles egne Pixel-telefoner, hvor opdateringerne lander prompte på dag ét.
Læs ogsåDisse Android-telefoner får flest opdateringer