Avanceret stemmetilstand i ChatGPT er nu gratis
OpenAI er begyndt at udrulle en ændring i AI-chatbotten ChatGPT, som gør den avancereede stemmetilstand tilgængelig for alle gratis brugere af ChatGPT.
Funktionen, der blev lanceret i oktober, har hidtil været forbeholdt Plus-abonnenter, men nu kan alle altså bruge den.
Se også: Hvad er kunstig intelligens? Sådan ser fremtiden med AI ud
Lader dig have en virkelighedstro samtale med en robot
Avanceret stemmetilstand lader dig have en naturlig samtale med en syntetisk stemme, som du selv kan vælge stemmen på – og du kan til enhver tid afbryde din virtuelle assistent under et svar på samme måde, som du kan i en samtale med et andet menneske.
Starting today, we’re rolling out a version of Advanced Voice powered by GPT-4o mini to give all ChatGPT free users a chance to preview it daily across platforms.
The natural conversation pace and tone are similar to the GPT-4o version while being more cost effective to serve.
— OpenAI (@OpenAI) February 25, 2025
Brugere af den gratis udgave af ChatGPT vil dog have en daglig brugsgrænse, men OpenAI har endnu ikke præciseret denne.
Plus-abonnenter får adgang til en grænse, der er fem gange højere end grænsen for gratis brugere. Betaler du ikke et abonnement, vil avanceret stemmetilstand også anvende sprogmodellen 4o-mini, mens betalende kunder får adgang til den bedre 4o-sprogmodel.
OpenAI har tidligere eksperimenteret med begrænset adgang til stemmetilstanden, men nu får alle gratis brugere altså mulighed for at prøve den dagligt – både i iOS- og Android-appen og på web.
Se også: Elon Musk vil udfordre ChatGPT, Gemini og DeepSeek med Grok-3
Perspektivering
ChatGPT er den suverænt mest populære AI-chatbot med 400 mio. aktive brugere, men der findes mange andre gode alternativer – og flere af dem er sågar bedre på nogle parametre.
Se de bedste AI-chatbots i Danmark.
Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge? Se de 14 bedste chatbots