Store problemer med Chromecast

Virker din Chromecast heller ikke? Google har i øjeblikket store problemer med flere udgaver af Chromecast og arbejder på at løse problemet.

Store problemer med Chromecast

Der er i øjeblikket store problemer med flere udgaver af Googles Chromecast, som går i sort og ikke kan streame indhold. Google har endnu ikke en løsning, men kommer med en vigtig besked.

Se også: Sonos laver medieafspiller – konkurrent til Apple TV og Chromecast

Chromecast går i sort

Der er problemer med Chromecast i udgaverne Chromecast 2nd Gen (2. generation) og Chromecast Audio, hvor brugerne hverken kan streame indhold eller få adgang til enhederne.

Afbrydelsen ser ud til at skyldes en forstyrrelse på serversiden, og selv almindelige fejlfindingstrin som genstart eller genstart af donglen løser ikke problemet.

Googles nyere streamingenheder, som Chromecast med Google TV, Chromecast Ultra og Google TV Streamer, ser ikke ud til at være berørt.

Se også: Få et rent hjem med Xiaomi robotstøvsugere

Der er ingen løsning på problemet endnu

Google har nu anerkendt problemet med de to Chromecast-enheder, men har endnu ikke en løsning klar.

På nettet bliver der anbefalet, at man nulstiller enheden. Men dette afviser Google og oplyser derimod, at det bør man ikke gøre.

Sådan skriver Google:

“Vi er opmærksomme på et nyt problem, der påvirker Chromecast 2nd gen- og Chromecast Audio-enheder, og vi arbejder på en løsning.

Du må ikke fabriksnulstille din enhed – vi holder jer alle opdateret, når løsningen er klar. Hvis du allerede har fabriksnulstillet din enhed, vil vi give dig instruktioner til at sætte din enhed op igen så hurtigt som muligt.”

Der er altså ikke andet at gøre, end at afvente en løsning fra Google.

Se også: Top 5: De absolut bedste Chromecast

Alternativer

Der er dog mange andre enheder, der er gode til streaming. Måske er det tid til en opgradering?

Se de bedste medieafspillere i Danmark her.