Motorola Edge 60-serien lækket – kan få meget lave priser

Europæiske priser på Motorolas kommende flagskibstelefoner i Edge 60-serien er lækket. Se mulige danske priser på Motorola Edge 60, Edge 60 Fusion og Edge 60 Pro.

Motorola Edge 60-serien lækket – kan få meget lave priser

Europæiske priser på tre af Motorolas kommende smartphones i Edge 60-serien er blevet lækket. Se mulige danske priser på telefonerne.

Se også: De bedste priser og tilbud på Motorola-telefoner

Motorola Edge 60-serien får en lavere pris

Motorola Edge 60 Fusion bliver den billigste flagskibstelefon med en pris på 350 euro. Derefter kommer Edge 60, som koster 380 euro, og til sidst topmodellen Edge 60 Pro til 600 euro. Vi forventer dog også at se en Edge 60 Ultra-topmodel, som bliver dyrere, men denne er der ikke lækket priser på.

Vi forventer, at Motorola Edge 60 Fusion kommer til at koste omkring 3.099 kr., mens Motorola Edge 60 vil koste i omegnen af 3.299 kr. Til sidst forventer vi, at Motorola Edge 60 Pro får en pris i Danmark på cirka 4.600 kr.

I og med de europæiske rygtede priser på Edge 60-serien er lavere end Edge 50-serien, forventer vi tilsvarende prisfald i Danmark.

Motorola edge 60 Fusion fås i blå og grå, mens Edge 60 fås i blå og grøn. Pro kan fås i blå, grøn og lilla. Der er 8 GB RAM og 256 GB lager i Edge 60 og Edge 60 Fusion, mens der 12 GB RAM og 256 GB lager i Edge 60 Pro.

Vi ved, at Motorola Edge 60 Pro får et 5.100 mAh batteri med 68 watt opladning, men de nærmere detaljer om modellerne er endnu ikke lækket. Vi forventer at høre mere om den forud for en ventet lancering i en af de kommende måneder.

Se også: Xiaomi: Smartphones med imponerende kameraer og lang batterilevetid

Alternativer til Motorola Edge 60-serien

Motorola Edge 60-serien er en serie af Android-topmodeller, som først og fremmest skal konkurrere med Samsung Galaxy S25-serien, Xiaomi 15-serien og OnePlus 13-serien – altså andre topmodeller.

Telefonerne ligger dog i et så billigt leje, at de også er værd at overveje, hvis man overvejer den nye iPhone 16e.

Læs mere om de bedste alternativer i vores top 5-lister over de absolut bedste telefoner, de bedste telefoner til prisen og de billigste telefoner.

Se også: Sådan sælger du din brugte iPhone