iPhone 16e slår salgsrekord på trods af stor prisstigning

Selvom Apples nye billige iPhone er meget dyrere, sælger den meget bedre end sin forgænger. iPhone 16e går angiveligt som varmt brød.

iPhone 16e slår salgsrekord på trods af stor prisstigning

Den nye iPhone 16e er helt op til 1.500 kr. dyrere end dens forgænger. Men på trods af prisstigningen sælger den – indtil videre – meget bedre end dens forgænger.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Salget af iPhone 16e er 60 % højere

Den nye iPhone 16e blev lanceret i slutningen af februar og landede i butikkerne i starten af marts. Den nye iPhone, der er Apples nye billige iPhone, er betydeligt dyrere end dens forgænger, iPhone SE, men kommer dertil også med store opgraderinger.

Hvor iPhone SE fristede med en lavere pris, byder den nye iPhone 16e på nyt design og nye funktioner. Med den nye iPhone 16e betyder det også, at den billigste iPhone nu koster fra 5.499 kr.

Men det betyder angiveligt ikke noget for kunder, der gerne kaster de ekstra penge efter den nye model. Angiveligt skulle Apple have solgt hele 60 % flere eksemplarer af den nye iPhone 16e end forgængeren iPhone SE (3. gen).

Den højere pris på iPhone 16e betyder dog også, at konkurrenterne er meget bedre. Nu er der nemlig alternativer som Galaxy S25, der er Samsungs seneste topmodel. iPhone 16e skal altså i flere tilfælde konkurere mod premiumtelefoner fra Android-producenter –  og det kan blive svært.

En forklaring på popularitet kan dog være, at mange teleselskaber har kørt med store rabatter på den nye iPhone 16e, hvis man købte den med et dyrt abonnement.

Med tiden vil disse mobilrabatter forsvinde og iPhone 16e vil blive dyrere at anskaffe – og det kan sætte en stopper for dens umiddelbare popularitet.

Se også: Oplev Xiaomi – innovativt design og kraftfuld ydeevne

Alternativer til iPhone 16e

Hvilke alternativer er der til iPhone 16e? Der er ret mange, for Apples nye billigste iPhone koster fra hele 5.500 kr.

Blandt de bedste alternativer er der iPhone 16iPhone 15,  Google Pixel 9Samsung Galaxy S25OnePlus 13RXiaomi 14T Pro og Motorola Edge 50 Ultra.

Se også: iPhone 16e er billigst med et mobilabonnement – se priser