Telenor oplever 69% stigning i digital svindel
Telenor har blokeret 31 millioner svindelforsøg i årets første tre måneder. Dermed vokse cyberkriminaliteten i Danmark med hidtil uset hast – Telenor kalder det for en alarmerende udvikling.
Se også: Sådan går du din mobil mere sikker
Voldsom vækst i IT-kriminalitet
I første kvartal af 2025 har selskabet blokeret over 31 millioner forsøg på digital svindel – en stigning på hele 69 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er det højeste antal nogensinde registreret.
Med 82 millioner forsøg stoppet i hele 2024 og allerede 31 millioner i årets første kvartal, forventes tendensen kun at tage til.
Se også: Bliv klogere på IT-sikkerhed
Angriber når danskerne ikke er opmærksomme
Trusselsbilledet spænder bredt – fra phishing-mails og falske MobilePay-sider til avancerede forsøg på at efterligne Skattestyrelsen. Især marts måned, hvor årsopgørelsen fylder i danskernes bevidsthed, er ifølge Telenors privatkundedirektør, Christian Hoffmann, et svindlernes foretrukne tidspunkter.
“Vi ser, at de kriminelle målretter deres angreb mod danskerne, når opmærksomheden er andre steder,” siger han.
Telenor opfordrer danskerne til skærpet digital agtpågivenhed. “Tjek altid afsenderen, og vær særligt opmærksom ved brug af MitID og pengeoverførsler,” advarer operationschef Bettina Kick.
Se også: Nyheder om IT sikkerhed