Apple vil åbne iPhone for andre digitale assistenter
Apple er angiveligt i færd med at forberede en ændring, der giver iPhone-brugere i EU mulighed for at vælge en tredjeparts stemmeassistent som standard i stedet for Siri, erfarer Bloomberg.
Se også: Den billigste iPhone er brugt, men som ny
Andre stemmeassistenter skal kunne vælges som standard
Ændringen sker som led i Apples tilpasning til EU’s nye digitale lovgivning, herunder Digital Markets Act og Digital Services Act. Ifølge Bloomberg arbejder Apple konkret på at give andre stemmeassistenter mulighed for at fungere som fuldgyldige alternativer til Siri – herunder som standardvalg på enheden.
Det betyder, at iPhone-brugere i EU potentielt vil kunne vælge for eksempel Google Gemini, ChatGPT, DeepSeek eller andre stemmeassistenter som standard på telefonen. Helt enkelt forklaret vil for eksempel Googe Gemini kunne åbne, når du holder inde på Power-knappen, som i dag kun kan åbne Siri.
I dag kan Siri allerede videresende forespørgsler til ChatGPT, men med den nye funktionalitet kan dette mellemled fjernes helt.
Det er endnu uklart, hvornår ændringen træder i kraft. Apple har tidligere været tilbageholdende med at åbne sit økosystem og kan kræve yderligere pres fra EU, før den nye mulighed bliver implementeret.
Apple har haft svært ved at levere de forbedringer til Siri, som de lovede i forbindelse med lanceringen af Apple Intelligence sidste år. Skal de dertil åbne op for tredjeparts AI-assistenter, kan de blive voldsomt presset, da mange ville droppe Apples egen Siri, som forlængst er overhalet af konkurrenternes.
Se også: Sammenlign priser på brugte iPhones
Perspektivering
Men hvilke AI-stemmeassistenter og AI-chatbots er egentlig de bedste på markedet lige nu? ChatGPT er den mest populære AI-chatbot i verden, men der findes også mange gode alternativer. Se vores guide til de bedste AI-chatbots i Danmark.
Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge? Se de 16 bedste chatbots