Xiaomi Pad 7S Pro – bedste tablet til prisen?
Xiaomi lancerer Pad 7S Pro med nogle ganske imponerende specifikationer med helt nyt hjemmebrygget chipsæt til skarp pris.
Se også: Top 5: Bedste tablet til prisen
Xiaomi lancerer den kraftfulde Pad 7S Pro
Xiaomi har netop lanceret en tablet, som skal give andre tablets som iPad Air, Samsung Galaxy Tab S10+ og OnePlus Pad 3 kamp til stregen.
Xiaomi Pad 7S Pro er en avanceret tablet med Xiaomis egenudviklede Xring O1-chipsæt og et klart fokus på produktivitet og underholdning.
Den nye model har en større 12,5″ skærm i 3:2-format med 144 Hz opdateringshastighed, høj opløsning, op til 16 GB RAM og 1 TB lagerplads og seks Dolby Atmos-højttalere, som tilsammen lover en fordybende oplevelse til både arbejde og underholdning.
Pad 7S Pro er udstyret med et stort 10.610 mAh batteri og understøtter hurtigopladning på op til 120 W. Den vejer 576 gram og er blot 5,8 mm tynd.
Med valgfrit tastaturtilbehør og understøttelse af programmer som ZWCAD og CAJViewer markedsføres den som en reel laptop-erstatning. Brugere kan også spejle skærmen trådløst til pc med lav latenstid og dele tastatur og mus mellem enheder.
Se også: Xiaomi-smartphones: Fra budgetmodeller til avancerede topmodeller
En skarp pris på Pad 7S Pro
Den nye tablet fra Xiaomi er altså både tynd, let og har imponerende specifikationer, men hvad med prisen?
Priserne starter ved 3.300 yuan (ca. 2.300 kroner) for modellen med 8 GB RAM og 256 GB lager. En dansk pris forventer vi kan blive under 4.000 kr., hvilket gør den billigere end alternativerne fra Samsung og Apple.
Xiaomi har endnu ikke offentliggjort en global lanceringsdato.
Perspektivering
På jagt efter en af de allerbedste tablets på markedet lige nu? Her kan du se de fem absolut bedste tablets.