7 ud af 10 vil opgradere til iPhone 17
Når salget af iPhone 17-serien skydes i gang i næste uge, vil rekordmange iPhone-brugere opgradere til en model.
Men hvilken ny iPhone 17-variant er den mest eftertragtede blandt de adspurgte i undersøgelsen? Læs med og få svaret.
Lanceringen af nye iPhones er altid spændende, men faktisk er det ikke de nye modeller du bør gå efter.
Se også: Vælg smartphone fra Xiaomi og få mere for pengene
Rekordmange skifter gammel iPhone ud med ny
En ny undersøgelse fra SellCell viser, at næsten 70 % af amerikanske iPhone-brugere planlægger at købe en iPhone 17. Det er en markant stigning i opgraderingslysten sammenlignet med sidste år.
De mest populære modeller forventes at blive iPhone 17 Pro og Pro Max, de dyreste topmodeller med forventede priser langt over 10.000 kr., som næsten fire ud af ti vil vælge.
Selvom mange ser Apple Intelligence som en vigtig funktion, er det især design, skærmforbedringer og kameraopgraderinger, der driver interessen.
Priserne kan dog bremse købelysten. Over en tredjedel af brugerne vil vente med opgraderingen, hvis priserne stiger for meget.
Flere og flere bliver låst i Apples økosystem
Undersøgelsen viser samtidig, at loyaliteten til Apple er høj: Knapt 70 % vil blive hos mærket, selvom konkurrenter som Samsung og Google presser på med nye produkter og tjenester, som gør det lettere at skifte til Android.
Når man bruger iPhone og andre Apple-produkter, bliver man hurtigt bundet til Apples økosystem. iMessage, iCloud, apps, abonnementer og tilbehør som AirPods og Apple Watch fungerer bedst inden for Apple-verdenen.
Det gør hverdagen nem, men gør det dyrt og det gør det besværligt at skifte til en anden producent. Besværligheden betyder, at man i høj grad vil købe nye Apple-produkter i fremtiden, selvom alternativerne måske er både billigere og bedre.
Se også: iPhone 17: Rygter, specifikationer og pris
Perspektivering
Forbedringerne i iPhones bliver år efter år mindre og mindre, og priserne højere og højere. Derfor mener vi, at den største nyhed i forbindelse med iPhone 17-lanceringen er, at sidste års og forrige års iPhones falder i pris.
Så i stedet for at købe en iPhones 17 skal du hellere købe sidste års model – det er et langt mere fornuftigt køb.
Et endnu bedre og mere miljøvenlig køb kan du gøre, ved at købe din nye iPhone brugt.
Se også: De absolut bedste iPhones