Derfor skal du ikke købe iPhone 17
Snart vil Apple løfte sløret for deres nyeste iPhones. Men for dig som forbruger er det ikke nødvendigvis iPhone 17, der er den største nyhed.
Læs her, hvordan du kan bruge lanceringen af iPhone 17 til at gøre et godt køb på en ny iPhone.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
iPhone 17 er ikke pengene værd
Et nyt år, en ny iPhone. Hvert år går Tim Cook, den administrerende direktør for Apple, på scenen og fortæller, at vi kommer til at elske den nye iPhone.
Men du bør ikke tage hans ord for gode varer. Det er rigtig nok, at iPhones bliver bedre år efter år, og smartphones generelt, men forbedringerne er så minimale, at langt de færreste overhovedet vil lægge mærke til dem.
Samtidig er Apple ikke bange for at hæve priserne på de nyeste iPhones. Kort sagt kan man derfor forvente, at iPhone 17-modellerne ikke er meget bedre end sidste års iPhone 16, men helt sikkert meget dyrere.
Se også: Alle rygter og billeder af iPhone 17-serien
Køb i stedet en iPhone 16
Siden lanceringen er iPhone 16-serien blevet meget billigere – hvilket betyder, at man idag får meget mere mobiltelefon for pengene.
I forbindelse med lanceringen af de nye iPhones plejer der at ske det, at priserne på sidste års modeller tager endnu en prisdyk. Og det betyder, at man kan gøre et rigtig fornuftigt iPhone-køb.
Vores råd er derfor ganske simpelt: Undgå at købe den nye iPhone 17. Den er ikke meget bedre, men meget dyrere. Brug lanceringen til at gøre et godt køb på en iPhone 16 i stedet.
Lige nu koster en iPhone 16 fra 5.898 kr., hvor den nye iPhone 17 forventes at koste næsten 8.000 kr.
Du bør også overveje en Android-mobil, hvor du kan få rigtig meget mobil for pengene. Se bedste Android-mobil til prisen.
Se også: Aktuelle priser og tilbud på iPhones
Perspektivering
Et endnu bedre og mere miljøvenlig iPhone-køb kan du gøre, hvis du køber din iPhone brugt. Køber du brugt iPhone fra en forhandler får du returret, garanti og mulighed for helt nyt batteri.
Læs vores guide til køb af brugt iPhone.