Spotify giver gratisbrugere længe ventet opdatering
Kampen om musikstreamingmarkedet spidser til, og nu byder Spotify ind med en stor forbedring af den gratis udgave af Spotify.
Opdateringen til gratis brugere af Spotify er så god, at et Premium-abonnement ligefrem bliver overflødig for nogle.
Læs mere om nyhederne i Spotify og se, hvordan du kan spare penge på musikstreaming.
Spotify forbedrer den gratis version
Spotify giver nu brugere af den gratis udgave af streamingtjenesten mulighed for at vælge og afspille specifikke sange via de nye funktioner Pick & Play, Search & Play og Share & Play.
Dermed kan man søge efter en sang eller lytte til dem på præcis samme måde, som hvis man betaler for et Premium-abonnement til 119 kr./md. Hidtil har brugere af det gratis Spotify måttet nøjes med kun at kunne afspille playlister, hvor sangene kommer i vilkårlig rækkefølge, og kun springe et begrænset antal sange over.
Der er dog fortsat en begrænsning på det gratis Spotify. Brugerne får mulighed for at vælge specifikke sange i en begrænset tidsperiode om dagen. Når tidsperioden er overskredet, begrænses brugerne til at bestemt antal sange, som man kan springe over om timen – formentlig seks ligesom tidligere. Der er også fortsat reklamer ligesom tidligere.
Spotify står stærkere end nogensinde før
Opdateringen er den første i mange år til den gratis udgave af Spotify. Som virksomhed har Spotify naturligvis interesse i at øge incitamentet til, at kunderne vælger et Premium-abonnement, og derfor kan den gratis løsning i sagens natur ikke være så god, at de fleste brugere stiller sig fint tilfreds med denne.
Alligevel er det lige før, at det gratis Spotify nu bliver så brugbart, at mange kan overveje helt at droppe Premium-abonnementet – i hvert fald hvis man ikke er storforbruger af Spotify.
Spotify introducerede for nylig Lossless for Premium-kunder – det vil sige tabsfri lyd i Hi-Fi-kvalitet. Det er en funktion, som har været efterspurgt i mange år, og som har været en kæmpe mangel i Spotify i forhold til især Apple Music, men også TIDAL og Qobuz.
Med Hi-Fi-lyd og et bedre gratis-abonnement er Spotify igen blevet fuldt ud konkurrencedygtig med de bedste musikstreamingtjenester. Virksomheden fik for første gang et overskud i 2024, og da Spotify fortsat har den suverænt bedste algoritme til anbefaling af ny musik, går streamingtjenesten en lys fremtid i møde.
Perspektivering
Der er mange penge at spare på en musikstreamingtjeneste som Spotify ved at købe den sammen med et mobilabonnement.
Se de bedste priser og tilbud på mobilabonnementer med musikstreaming inkluderet.