Ny mobilskærm skjuler indholdet på skærmen

En ny skærmteknologi udviklet af Samsung, kaldet Private Display, gør så personer ved siden af dig ikke kan se indholdet på skærmen. Læs hvornår den kommer.

Ny mobilskærm skjuler indholdet på skærmen

Samsung er på trapperne med en ny banebrydende skærmteknologi, som skal gøre indholdet på mobilskærmen mere privat.

Det nye “Private Display” kan gøre, så personer ved siden af dig ikke kan kigge med – se hvornår de første Samsung-mobiler med den nye skærm kommer.

Se også: Bedste Android-mobil til prisen i 2025

Samsung-mobiler kan få indbygget privat skærm

Samsung arbejder angiveligt på en ny funktion til kommende mobiltelefoner kaldet “Private Display”, som kan ændre skærmens betragtningsvinkel, så personer ved siden af dig ikke kan se indholdet.

Ifølge lækkede oplysninger i softwaren One UI 8.5 er teknologien allerede under test, og masseproduktion af de nye OLED-paneler skal være i gang.

Fordelen for forbrugerne er en mere effektiv, lysstærk og slankere skærm, der giver privatliv uden ekstraudstyr. Dog er teknologien stadig på et tidligt stadie, og der er endnu ingen officiel bekræftelse fra Samsung.

Det forventes, at den nye skærm i første omgang bliver eksklusiv for Samsungs kommende flagskib, Galaxy S26 Ultra. Senere hen kommer vi sandsynligvis også til at se den i andre modeller.

Se også: Top 5: De absolut bedste Samsung-mobiler

Vil gøre mobilen mere sikker

Med den nye skærm fra Samsung bliver det lettere at passe på især privatlivsfølsomme data på mobilen, og ikke mindst opnå en generel højere sikkerhed.

Man vil lettere kunne skjule pinkoder, adgangskoder, login man indtaster, men vil også kunne skjule andet indhold på skærmen, som billeder og meget andet.

Som det er lige nu, kan man opnå dette med beskyttelsesfilm med privatlivsfilter, men dette har en negativ effekt på skærmens lysstyrke, og kan heller ikke deaktiveres, når man ikke har behov for den.

For dig som bruger kan det betyde, at fremtidige kommende mobiler fra Samsung bliver mere sikre at bruge i offentligheden, uden at du behøver købe ekstra beskyttelsesfilm.

Se også: De bedste mobiltelefoner til prisen

Perspektivering

I dag rummer vores mobiltelefoner en masse personlige og vigtige data, som vi gerne vil holde private og beskyttede. Her får du gode råd til, hvordan du gør din mobil så sikker som muligt.