Her er de: Mest ventede nye mobiler i 2026

I 2026 står den på vilde zoom-kameraer, nye batterier og vovede design. Se listen over de mest ventede smartphones her.

Her er de: Mest ventede nye mobiler i 2026

Hvis du går og overvejer at skifte din nuværende mobil ud, så er der god grund til at slå koldt vand i blodet.

Selvom vi allerede har set stærke lanceringer fra både Samsung og Xiaomi i starten af året, gemmer resten af 2026 på nogle af de mest markante teknologiske spring.

Se også: Bedste mobiltelefon til prisen

Hvilke forbedringer får topmobilerne i 2026?

Vi kigger ind i et år, hvor nogle producenter dropper de små, ligegyldige opdateringer til fordel for store forbedringer og nye funktioner, der faktisk gør en forskel i din hverdag.

Vi ser især frem mod efteråret, hvor fokus lander på de næste modeller fra Apple og Google, som rygtes at få en massiv opgradering af kameraet.

Producenterne satser nu benhårdt på ekstrem optisk zoom, så du endelig kan tage knivskarpe billeder på lang afstand uden det kornede look, vi kender fra tidligere.

Kombineret med lynhurtig indmad og batterier, der endelig kan holde til en hel dags intensiv brug, er der god grund til at have tålmodighed, hvis du drømmer om en ny mobil.

Se også: Få forsikring mod skærmskade på din mobil

Herunder kan du se de mest ventede lige mobiler, der kommer i løbet af 2026.

iPhone Fold / iPhone Ultra

Forventet design på iPhone Fold. Foto: 9to5mac

Apple forventes endelig at træde ind i det foldbare segment i 2026 med den længe ventede foldbare mobil, iPhone Fold/iPhone Ultra.

Ifølge rygter får den et elegant design i stil med Samsung Galaxy Z Fold 7 med en stor, fleksibel 7,8-tommers inderskærm og en ydre skærm på omkring 5,5 tommer.

Den bliver angiveligt udstyret med Apples næste generations A20-chip bygget på 2 nm-teknologi, 12 GB RAM og op til 1 TB lagerplads.

Kameraopsætningen ventes at svare til iPhone 17-serien med to 48 MP-sensorer, og Touch ID kan vende tilbage, da der ikke er plads til Face ID-teknologien i det foldbare design.

Med en forventet pris omkring 20.000 kr. bliver iPhone Fold uden tvivl blandt de mest eksklusive smartphones i 2026. Den forventes lanceret sidst i 2026.

Se også: Læs alt om iPhone Fold her

Oppo Find X9 Ultra

Oppo Find X9

Oppo’s nye flagskib kommer for første gang officielt til Danmark, hvor den bliver et alternativ til iPhone 17 Pro Max, Samsung Galaxy S26 Ultra og andre nye modeller.

Oppo har netop lanceret premium mobilerne Find X9 og Find X9 Pro i Danmark, som har klaret sig ekstremt godt i test. Den næste lancering bliver deres største og dyreste topmodel, Find X9 Ultra.

Oppo Find X9 Ultra forventes at have MediaTek Dimensity 9500-processor, 120 Hz AMOLED-skærm og et stort batteri på over 7.000 mAh med 80 W kablet og 50 W trådløs opladning.

Kameraet er også topklasse, lyder det til: 200 MP hovedsensor (Sony IMX09E sensor), 200 MP 3x periskop-telefoto og 50 MP ultravidvinkel, og billedbehandlingen sker via Oppos nye LUMO Image Engine.

Softwaren hedder ColorOS 16 baseret på Android 16, og prisen forventes at starte over 10.000 kr i Danmark.

Salget af den nye Oppo Find X9-serie starter officielt i begyndelsen af november, men Ultra-modellen lanceres først i løbet af 2026, sandsynligvis i første kvartal.

Se også: Læs alt om Oppo Find X9 her

Xiaomi 17T Pro

Xiaomi 17 Ultra. Foto: Mobilsiden.dk

Hvor Xiaomi 17 Ultra er den ultimative luksusmodel, bliver 17T Pro formentlig årets bedste køb for dem, der vil have en topmodel uden helt at tømme sparegrisen.

De nyeste rygter peger på, at Xiaomi her introducerer et gigantisk batteri på hele 8.500 mAh, hvilket kan gøre den til kongen af batteritid i 2026.

Under hjelmen forventes den nye Dimensity 9500-chip, der matcher de dyreste telefoner på hastighed.

På kamerafronten rygtes den at få et stærkt 50 megapixel tredobbelt kamerasystem, hvor især en ny periskop-linse skal give den skarpe optiske zoom, som vi ellers kun ser i de dyreste Ultra-modeller.

Den forventes at lande i løbet af sommeren eller det tidlige efterår.

Se også: Test af Xiaomi 17 Ultra

OnePlus 16

OnePlus 15

OnePlus har sidst på året løftet sløret for topmodellen OnePlus 15 og OnePlus 15R, der er en lidt billigere variant med enkelte kompromisser. Sidst i 2026 lander en ny topmodel fra OnePlus.

Der er ikke meget vi kender til OnePlus 16 endnu, men den vil sandsynligvis få Qualcomms kommende hurtigste processor, Snapdragon 8 Elite Gen 6 på 2nm-teknologi.

Angiveligt skulle OnePlus 16 få hele 240 Hz skærmopdateringshastighed, hvor de fleste topmodeller kører med 120 Hz. OnePlus 15 slår også konkurrenterne her med en 165 Hz opdateringshastighed, så det er da ikke helt usandsynligt.

OnePlus 15 er en virkelig god mobil, men skal vi komme med nogle ønsker til OnePlus 16, så er det et kamera, der kan hamle op med de allerbedste. Vi krydser fingre.

Der går dog rygter om, at OnePlus er ved at lukke ned i Europa, så spørgsmålet er, om denne mobil bliver til noget.

Læs også: Test af OnePlus-mobiler

iPhone 18-serien

iPhone 17

Apple sigter angiveligt mod et større teknologisk løft med iPhone 18-serien, der forventes lanceret i september 2026.

Alle nye modeller i iPhone 18-serien får den nye A20-chip på 2 nm, hvilket lover både højere ydelse og bedre energiforbrug. Rygter peger også på 12 GB RAM som standard.

Kameraerne ventes især forbedret i Pro-udgaverne med variabel blænde og større billedsensor for bedre natfotografering.

På designfronten er der spekulationer om en mindre eller gemt “Dynamic Island” og Face ID gemt under skærmen.

Se også: Læs alt om iPhone 18-serien her

Samsung Galaxy Z Fold 8

Samsung Galaxy Z Fold 7

Samsung har store planer med sin kommende foldbare toptelefon, Galaxy Z Fold 8. Mest spændende er den såkaldte Wide-udgave, der får et bredere design i stil med en bog.

Ifølge rygterne får den den nye Snapdragon 8 Elite Gen 5-processor, men det er også muligt, at Samsung bruger den kommende Exynos 2600-processor i modellen.

Fold 8 vil have op til 16 GB RAM og op til 1 TB lagerplads, og skærmen forventes at være lænket sammen uden synlig foldelinje takket være avanceret laserteknologi. Også batteriet får et stort løft til over 5.000 mAh, hvilket retter op på kritik af tidligere modeller.

S Pen-understøttelse vender muligvis tilbage, og kameraet får et markant løft med ny hardware, der bedre kan matche andre flagskibsmobiler.

Samsung Galaxy Z Fold 8 forventes lancerer i juli 2026.

Se også: Alt om Samsung Galaxy Z Fold 8

Google Pixel 11-serien

Google Pixel 10 Pro XL. Foto: Mobilsiden.dk

Også Googles næste flagskibsserie, Pixel 11-serien, ventes at markere et stort teknologisk spring i 2026. Pixel 11-serien får den nye Tensor G6-chip bygget på 2 nm-teknologi, hvilket lover både højere ydelse og lavere strømforbrug.

For at skille sig ud fra mængden kan Pixel 11-serien på det såkaldte Pixel Glow, der er LED-lys på bagsiden, som lyser op ved notifikationer og opkald.

Kameraet opgraderes med en ny telefotolinse og avanceret AI-understøttelse, blandt andet forbedret video i svagt lys og smartere billedbehandling.

Derudover får serien Wi-Fi 7, Bluetooth 6 og hurtigere lagring – og mon ikke der også er nye AI-funktioner.

Google Pixel 11-serien forventes lanceret i oktober 2026.

Se også: De absolut bedste iPhones

Alternativer – her er de bedste mobiler

Kan du ikke vente helt til næste år med at få ny mobil? Her er de bedste mobiltelefoner lige nu.